Annonce
Annonce
VM 2010 21. jun. 2010 KL. 10.16

Kinesere satser ulovlige milliarder på VM

Det er forbudt at vædde om sportskampe i Kina, men spillelystne kinesere bruger internettet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

31-årige Zhu Kai er en af de flere millioner kinesere, som spiller om penge på resultaterne af VM-fodboldkampene i Sydafrika, selv om det er ulovligt.

Han spiller både på resultatet af de enkelte kampe, på antallet af mål, hvilket hold, som scorer først, og hvilke spillere, som laver mål.

Og til dette VM håber han på at vinde, eller i det mindste spille lige op.

Ved den seneste VM i 2006 tabte han 35.000 kroner, da Italien slog Frankrig.

Spillere risikerer tre års fængsel
Kinesernes spillelidenskab er legendarisk. Og de dyrker den, selv om det officielt er forbudt at sætte penge på sportsbegivenheder i Kina. Spillerne risikerer op til tre års fængsel.

LÆS OGSÅAftalt spil lammer skandaleliga

Eneste undtagelse er enkelte statsdrevne sportslotterier, som i årets første fem måneder har solgt for 24 milliarder kroner.

Men det er en dråbe i havet i forhold til de omkring 500 milliarder kroner, som kineserne ventes at vædde på VM i Sydafrika.

ALT OM VMSe politiken.dk's VM-site

Når de hjemlige muligheder for at spille er begrænsede, går kineserne nemlig på internettet og satser hos udenlandske bookmakere.

Eller også organiserer de ulovlige spilleklubber.

Kinas vigtigste sportsmagasin Titan Sport anslår, at kineserne spillede ulovligt for 450 milliarder kroner under VM i Tyskland i 2006.

LÆS OGSÅKina til kamp mod aftalt spil

Og eksperter forventer ikke, at beløbet bliver mindre under VM i Sydafrika.

Halv milliard kroner beslaglagt
Myndighederne prøver at håndhæve forbuddet, fordi væddemålene »ødelægger landets sociale balance«.

I februar lancerede sikkerhedsministeriet en seks måneder lang kampagne. Lige inden, VM begyndte, havde politiet afsløret 670 sager om væddemål via internettet, og de havde blokeret 26 udenlandske bookmaker-websider. Mere end 500 millioner kroner var blevet beslaglagt.

MÅL I 3D:Se computeranimation af VM-målene

Men det er stadig kun en tiendedel af de 500 milliarder. Derfor er nogle nu begyndt at tale om at finde en måde at legalisere væddemålene på, og samtidig bevare statens kontrol.

»Vi kan ikke stoppe det«
»Uanset om vi kan lide det eller ej, så er der mange, som gerne vil spille på sportskampe. Vi kan ikke stoppe det. Derfor skulle vi i stedet finde måder at regulere det på i stedet for bare at prøve at bremse det«, siger Song Yunfeng, som er medlem af sportskommissionen under Beijings advokatforening, til avisen China Daily.

LÆS OGSÅUefa er chokeret over aftalt spil

Han får støtte fra Wang Xuehong, der er leder af centret for lotteristudier på Peking Universitet.

Hun vurderer, at forholdet mellem lovlige lotterier, der omsætter for 100 milliarder kroner om året i Kina, er 1:10. Det betyder, at kineserne sammenlagt bruger op mod 1.000 milliarder kroner om året på ulovligt spil.

Annonce
Priser. Mads Mikkkelsen var ikke den eneste dansker, der fik en pris i Cannes i går. Filmfotograf Charlotte Bruus Christensen fik en teknisk 'Vulcain'-pris for sit arbejde med 'Jagten'. - Foto: LARS JUST

Prisbelønnet fotograf »er helt rundt på gulvet« - teknisk set

Charlotte Bruus Christensen er stolt og overrasket over fin hæder i Cannes.

Internationalt
28. maj. KL. 16.44
Organ-handel. Et stadigt stigende behov for organer nærer det sorte marked, vurderer Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Blandt de lande, hvor handlen trives er Pakistan, som på billedet, og Indien. - Foto: KHALID TANVEER/AP

Nyrer sælges hver time på det sorte marked

Ulovlig handel med organer er begyndt at boome igen, viser ny rapport

Fodbold
28. maj. KL. 16.55
FORFULGT. Det var en tydelig berørt Adem Ljajic, der blev overfaldt af sin træner under en Serie A-kamp. - Foto: FABRIZIO GIOVANNOZZI (arkiv)/AP

Serber smidt ud for ikke at synge med på nationalmelodien

Fodboldtilværelsen har været hård ved Adem Ljajic i den seneste måned.

Annoncer
Annoncer