Den danske deltagelse ved VM-slutrunden 2002 fik ikke nogen smuk afslutning.

Det kan godt være, at en ottendedelsfinale endnu er det meste, Morten Olsens fortsat unge hold har i sig, men billedet af en samling drivvåde danske spillere, der på en enkelt halvleg går helt ned mod et hårdt arbejdende, men ikke skræmmende engelsk hold, kunne man godt have undværet.

Optimismen og troen på egne evner var ellers i fuldt flor, da spillerbussen med det danske hold halvanden time før kampstart trillede op foran Big Swan Stadium i Niigata. Puljesejren over blandt andre de franske verdensmestre kunne simpelthen ses i øjnene på spillerne.

Befriende klima
Efter tre uger med konstant snak om varmegraderne i Korea virkede det derudover som noget en befrielse at ankomme til aftenkøligheden i det nordlige Japan, hvor der ved kampstart bare var omkring 20 grader celsius på et fyldt og dirrende stadion.

Luftfugtigheden svarede godt nok stadig til i et mindre dansk drivhus, mens et gigantisk regnvejr desuden hele dagen havde ligget lurende over området. I forhold til tidligere mindede forholdene alligevel en del mere om noget europæisk, og dermed var det i hvert fald ikke heden, de danske spillere på forhånd skulle bekymre sig om.

Til gengæld var opbakningen fra start langt større til englænderne, hvis fans allerede fra morgenstunden satte sit præg på den japanske provinsby, hvor befolkningen måbende så til, mens de skøre fremmede iklædt landsholdstrøjer spankulerede rundt i centrum.

Med hanekammen i spidsen
En time inden kampstart var hele den ene endetribunen dekoreret med bannere og engelske flag, og da David Beckhams hanekam løb i spidsen for de engelske spillere udtil opvarmningen, løftede stadion sig i det første store brøl og blitzhav.

Nogenlunde samtidig blev startopstillingerne delt rundt, og helt som forventet var både Jon Dahl Tomasson og Stig Tøfting gjort klar efter deres sandsynligvis noget overdramatiserede skader.

Dermed lignede Morten Olsens udgangsformation den, der også blev brugt i kampene mod Uruguay og Senegal. Kun tidligere anfører Jan Heintze måtte endnu en gang sætte sig på bænken, mens både Ebbe Sand og Jesper Grønkjær var tilbage på banen fra start i landstrænerens foretrukne 4-2-3-1 opstilling.

Håbløst flagrende i feltet
Hele det taktiske oplæg og al den sammensparede danske optimisme blev imidlertid smadret efter bare fire minutters spil, hvor Martin Laursen i et anfald af indledende smånervøsitet forærede englænderne et hjørnespark.

Endnu flere blitzer lynede, da Beckham første gang skulle i aktion, og hans hjørnespark sejlede henover både det danske forsvar og Thomas Sørensen, der flagrede håbløst ude i feltet.

Den danske målmand undervurderede simpelthen den engelske anførers sparketeknik, og mens Sørensen desperat prøvede at nå tilbage på linien, steg Rio Ferdinand op ved bagerste stolpe og headede på tværs.

Her fik Thomas Sørensen en ny chance for at afværge katastrofen, men i stedet hjalp den uheldige keeper selv bolden det sidste stykke over stregen.

Mareridt
VM-drømmen var med et slag forvandlet til et mareridt, Danmark var for første gang ved VM kommet bagud, og for at gøre ondt værre lå Thomas Helveg skadet bag det danske mål.

Hvad?  Olsen og Laudrup kunne næsten ikke tro deres egen øjne. 0-3 efter første halvleg... - Arkivfoto: FINN FRANDSEN.

Mens de engelske fans stemte i med »Rule Britania«, måtte Morten Olsen derfor skifte Kasper Bøgelund ind i stedet for den uheldige højreback, og på det tidspunkt var ottendedelsfinalen såmænd kun fem minutter gammel.

Samtidig begyndte de første dryp fra himlen at falde over de danske spillere, der pludselig virkede famlende og uden pondus i markeringerne. Martin Laursen blev oversprintet af store, klodsede Emile Heskey , og Michael Owen nåede at sende et varselsskud, inden stjernen fra Liverpool reelt afgjorde kampen, stort set inden den var kommet i gang.

22 minutter viste lystavlen, da den lille angriber endte som sidste station på et engelsk angreb, der gik via Beckham, Trevor Sinclair og til sidst Nicky Butt, som langt inde i det danske felt fik lov til med et lille vip at spille Owen fri.

Heller ikke her nåede Thomas Sørensen ud til sin onde ånd, der for femte gang i træk i indbyrdes opgør passerede målmanden fra Sunderland og gjorde det til 2-0.

It was raining cats and dogs...
I mens silede monsunregnens hønseægsdråber nu ubønhørligt ned over stadion, hvor danskerne prøvede at samle den sidste rest af selvtillid sammen til et pres mod David Seamans mål.

Thomas Gravesen, der var begyndt febrilsk, forsøgte at tage ansvar, og på hans aflevering fik Ebbe Sand faktisk chancen for at bringe Danmark en smule tilbage i kampen, men den målløse danske angriber sendte bolden en halv meter på den gale side af stolpen.

Det forsøg blev samtidig den eneste danske mulighed for at skabe spænding i opgøret, for umiddelbart før pausefløjtet løb Emile Heskey direkte ind i en perfekt tværpasning fra David Beckham, og så var Thomas Sørensen passeret for tredje gang på 45 minutter.

Engelsk luksusproblem
De engelske fans tog derefter meget naturligt fat på festen allerede i pausen, mens Sven Göran Eriksson også helt forståeligt skiftede Michael Owen ud og trak sine spillere lidt længere tilbage på banen for ikke at bruge unødige kræfter.

Morten Olsens sidste modtræk hed Claus Jensen, der kom på banen i stedet for en tændt, men ikke specielt effektiv Stig Tøfting, og den danske reserve fik da også skabt lidt mere flow og frækhed i det danske spil.

Bare slet ikke nok til at presse englænderne.

De kørte stille og roligt deres sejr på 3-0 hjem og kan nu glæde sig til kvartfinalen mod Brasilien. Danmark rejser til gengæld hjem, uden at vi rigtigt har fundet ud af, om der i virkeligheden var mere end en ottendedelsfinale i Morten Olsens mandskab.

VM-drømmen regnede simpelthen væk på en håbløs halvleg i Niigata.