Kampen mod Frankrig bliver afgørende for Danmarks VM-skæbne.

Der var røde og hvide farver overalt på tribunerne, og de danske spillere kunne føle sig nærmest som på hjemmebane, da 'Der er et yndigt land' rungede ud over Stadium Municipal inden Danmarks anden slutrundekamp mod Sydafrika .

Men selv om opbakningen var massiv, kunne det danske VM-hold ikke følge 1-0-sejren over Saudi-Arabien op med en ny gevinst i bagende varme og strålende solskin i Toulouse. Med uafgjort 1-1 er det stadig åbent, om danskerne kommer videre til ottendedelsfinalerne.

Derfor var det flok noget skuffede og meget, meget trætte spillere, der forlod grønsværen, vinkende til de danske tilskuere, der undervejs i den indholdsrige, spændende match virkede noget sløvet af varmen og først til sidst fik nye kræfter til at støtte Laudrup og Co. med appel i stemmerne.

Det var et hårdt tilkæmpet point, Danmark hev i land i kampen, hvor den umulige colombianske dommer Toro Rendon indtog den absolutte hovedrolle. Han uddelte syv advarsler, hvoraf de tre var aldeles latterlige, og tre røde kort i et opgør, som hverken blev afviklet i en ond atmosfære eller bød på flere hårde frispark og ulovligheder end i de fleste kampe. Colombianerens udvisninger af indskiftede Miklos Molnar og Morten Wieghorst efter tilfældige sammenstød var horrible - hvorimod det var korrekt, at Phiri røg ud for at have slået Thomas Helveg.

skandaledommer.  John Jairo Toro Rendon fra Colombia bragte sig selv i centrum i kampen mellem Danmark og Sydafrika. - ARkivfoto: KIM AGERSTEN.

Spilrytmen brudt
De mange afbrydelser, hvor den imkompetente dommer tiltog sig al opmærksom, brød spilrytmen i anden halvleg, og der blev leveret meget tju-tju-bang-fodbold. Danskerne trak sig alt for langt tilbage på banen og lod de kvikke, teknisk dygtige sydafrikanere få et overtag. Og man sad længe - efter at Benny McCarthy havde scoret et fornemt mål til 1-1 efter en hurtig udspilning af det danske forsvar - og frygtede, at Danmark var på vej til at tabe.

Det skete ikke, fordi danskerne kæmpede godt, arbejdede hårdt og hjalp hinanden, og fordi gassen gik noget af sydafrikanerne mod slutningen - omend Quintin Fortune var tæt ved at score med et langskud, som Schmeichel lige fik det sorte af neglene på, så bolden ramte overliggeren. Et velorganiseret, disciplineret optrædende dansk hold startede ellers kampen glimrende, og i store perioder af første halvleg blev der leveret meget nydeligt fodbold med hurtig skiften fra forsvar til angreb, god brug af fløjene og produktion af en række afslutninger.

Da Allan Nielsen med en herlig behersket indersideflugter på Brian Laudrups præcise indlæg havde bragt Danmark foran 1-0, lignede det en dyst, danskerne ville vinde med et par mål eller tre. Martin Jørgensen havde et hjørnespark, der ramte indersiden af stolpen, og Ebbe Sand sparkede på træværket som afslutning på et flot kontraangreb, hvor Brian Laudrup, igen, sørgede for den chanceskabende centring.

Dribleglad Laudrup
Brian Laudrup, udfordrende i sit spil, dribleglad, kreativ og med mange gode centringer og gode ideer, var bedste dansker, og hans sammenspil med unge Martin Jørgensen fungerede til tider meget lovende. Martin Jørgensen tog et ansvar, han virkede klart mere selvsikker end mod saudi-araberne, han blandede sig i meget, og hans pasninger var fremadrettede.

Med den hurtige højrekantspiller Helman MkHalele, der ofte skar ind mod midten, som en kvik igangsætter, der voldte Michael Schjønberg en del kvaler, fik sydafrikanerne efterhånden styr på deres spil og udnyttede, at danskerne ikke lukkede ordentligt af i siderne. Schmeichel og forsvaret var flere gange i problemer på indlæg fra siderne, hvor Søren Colding i højre nogle gange stod forkert og desuden slap skidt af med bolden.

Colding kæmpede sig dog op og ydede en glimrende arbejdsindsats. Det gjorde store Michael Schjønberg også, fremad banen, hvor han trykkede energisk på, var stærk i luften og ihærdigt prøvede at løbe i dybden og skabe uro i det sydafrikanske forsvar. Thomas Helveg spillede atter udmærket med gode placeringer og indgreb, fornuftige korte afleveringer og nærkampstyrke, men han var ved at 'falde ud' af kampen i begyndelsen af anden halvleg.

Laudrup kostede kræfter
Han og målscorer Allan Nielsen, der knoklede utroligt hårdt og løb og sled og slæbte uafbrudt, blev efter pausen overbebyrdet med arbejde, bl.a. fordi Michael Laudrup ikke fyldte ret meget. Anføreren havde en del boldtab, virkede ikke hurtig nok i fødderne, men han havde dog to fine langskud.

At han blev skiftet ud, var logisk efter en bleg indsats. Ebbe Sand fulgte ham ud samtidig. Sand var som sædvanlig meget flittig og var værdifuld i spillet uden bold, fordi han rykkede så godt, han gik tilbage og hentede bolde frem, og han skaffede plads til medspillerne. Men centerforward er med for at lave mål. Det har Ebbe Sand ikke gjort i fire kampe, så indskiftningen af Molnar var på sin plads.

Ingen VM-glans
Spillemæssigt var der bestemt ikke megen VM-glans over danskerne efter pausen. Brian Laudrup faktisk var ene om at kunne true sydafrikanerne med nogle spektakulære sololøb og tekniske tricks og finesser, der fik bifaldet frem. Men ofte manglede han en medspiller at aflevere til inde foran mål, og derfor fik danskerne ikke noget ud af kontraspillet i anden halvleg.

Her demonstrerede Peter Schmeichel sin klasse, da David Nyathi blev spillet fri. Den store målmand var hurtigt ude og blokerede for sydafrikanerens skud. Foran Schmeichel, der før pausen ikke virkede supersikker, spillede Marc Rieper stærkt med god opdækning, autoritet i sin fremtræden, resolutte indgreb og jernhårde tacklinger.

Og Jes Høgh placerede sig rigtigt, lukkede huller og kom fint på tværs og forsøgte hele tiden at holde hovedet koldt i trængselsperioderne. Dem var der en del af, så uafgjort måtte og kunne danskerne være tilfredse med i 'varmegryden' i Toulouse - hvor dommeren åbenbart fik solstik og stjal billedet fra spillerne.