Når Spanien den 16. juni sparker sin VM-slutrunde i gang mod Schweiz, er det med et udgangspunkt, spanierne ikke har haft i mange år. De har fået slået slutrundekomplekset ned, og kun traditionelt store VM-lande som Brasilien, Argentina og Frankrig har hold, der på papiret kan matche det spanske.

Da det spanske landshold i 2008 vandt europamesterskabet med en 1-0-sejr over Tyskland i finalen, var det første gang, de iberiske boldkunstnere tog en titel siden det første EM i 1964. I mellemtiden har der været en masse gode spanske hold og dertil hørende høje forventninger. Men indtil 2008 havde det fodboldglade land skuffet hver gang, der skulle præsteres ved EM- og VM-slutrunderne.

Fejlfri kvalifikation
Det spanske hold blev efter EM-triumfen i 2008 sendt videre af den kontroversielle, men succesfulde træner Luis Aragones til Vicente del Bosque, som holdt fast i stammen på holdet og spillefilosofien om hurtige enkeltberøringer. Resultatet blev en VM-kvalifikation, hvor Spanien fik maksimumpoint og scorede 28 mål på 10 kampe.

Og det er da også svært at se, hvem der skal stoppe de suveræne europamestre, for holdet oser af klasse hele vejen igennem. Med anfører Casillas i målet over forsvarsprofiler som Puyol, Marchena, Piqué og Ramos, en midtbane med blandt andre Xavi, Alonso, Fabregas og Iniesta og et angreb med nyslået Barcelona-bomber David Villa og Liverpools Fernando Torres, ligner Spanien det bedste bud på en verdensmester.