Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 7. sep. 2012 KL. 15.20

Store profiler starter forfra på vej mod VM-slutrunden

Ikke færre end 15 europæiske landshold har fået nye trænere før VM-kvalifikationen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Lars Olsen har som anfører løftet EM-trofæet, Didier Deschamps blev som aktiv både verdensmester og europamester, Fabio Capello og været træner i blandt andet Milan, Juventus og Real Madrid, Louis van Gaal har ført sine klubhold til to Champions League-finaler og Igor Stimac har en VM-bronzemedalje blandt sine meritter.

Fælles for alle disse store fodboldpersonligheder er, at de nu starter helt forfra.

Olsen, Deschamps, Capello, van Gaal og Stimac er nemlig blandt de landstrænere, der i aften eller i morgen tager hul på et nyt kapitel i deres karriere.

Louis van Gaal har prøvet det før
Af 53 medlemslande under Uefa stiller ikke færre end 15 med en ny landstræner, når kvalifikationen til VM-slutrunden i Brasilien indledes med 22 kampe i aften og 2 i morgen, deriblandt Danmark mod Tjekkiet i Parken.

FAKTALandstrænere i 53 europæiske fodboldlande

For Louis van Gaal er der dog ikke helt tale om et nyt job, idet hollænderen tidligere har været landstræner i sit hjemland, men efter at have kikset kvalifikationen til VM i 2002, vendte han tilbage til klubfodbolden.

Fabio Capello har også tidligere været landstræner, i England, men nu er det Rusland italieneren skal forsøge at sende på kurs mod VM-slutrunden med en start på hjemmebane mod Nordirland.

Færøerne skal til Tyskland
Lars Olsen debuterer derimod som landstræner, og hans hårdtarbejde færinge kommer på en uløselig opgave på udebane mod Tyskland.

LÆS ARTIKELStore nationer lægger blødt ud i VM-kvalen

I sin første kamp som landstræner tabte Lars Olsen 2-0 til Island, og det er da også en sammenbragt flok, der skal forsøge at begrænse nederlaget mod de tyske EM-semifinalister.

Den mest rutinerede i Færøernes trup er den tidligere Herfølgemålmand Jakup Mikkelsen med 72 landskampe, men truppen tæller tre spillere fra danske klubber; Christian Holst fra Silkeborg, forsvarsspilleren Rene Joensen fra Brøndby og Daniel Udsen, der nu er i Helsingør.

Toshack nægtede at flytte
Igor Stimac har afløst Slaven Bilic som landstræner i Kroatien, og den 44-årige tidligere Derby- og West Ham-spiller får lidt af en ilddåb med et lokalt Balkanslag mod Makedonien, der ligeledes i Cedomir Janevski har en ny landstræner efter John Toshack.

Waliserens kontrakt blev ophævet, da han nægtede at flytte permanent til Makedonien.