Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 10. sep. 2012 KL. 16.14

Avis rakker Norges tordenfod ned: Selvforherligende klodrian

John Arne Riises tweet inden Norges VM-kamp har skabt voldsom debat i Norge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da John Arne Riise i fredags spillede sin 105. fodboldlandskamp, satte han norsk rekord.

Det vil venstrekantspilleren gerne have lidt mere respekt for, men i stedet er den 31-årige Fulhamspiller blevet centrum for en ophidset debut om selvhyldest, fokusering og en statue.

Statuen må gerne få hans navn
Statuen har siden 2005 stået uden for Color Line Stadion i Aalesund, hvor John Arne Riise spillede inden han som 17-årig røg til Monaco og siden har spillet for Liverpool, Roma og Fulham.

LÆS ARTIKELNorsk stjerne undskylder sen bytur

Statuen ser i mistænkelig grad ud til at ligne John Arne Riise, men den hedder 'Fodboldspilleren', og det kunne John Arne Riise godt tænke sig at få ændret på.

»Kanskje Ålesund setter pris å noen neste gang en spiller setter rekorder #arrogantefolk«, skrev John Arne Riise fra sit hotelværelse i Reykjavik fem timer før VM-kampen mod Island, og soecielt den timing er faldet adskillige nordmænd for brystet.

En selvforherligende klodrian
Blandt dem er VG's sportskommentator Truls Dæhli, der kalder Riise for en selvforherligende klodrian, der sætter sig selv højere end holdet, og det har skubbet godt på forargelsen, at Norge indledte VM-turneringen med at tabe 2-0 til Island.

LÆS ARTIKELVM er langt væk: Norge banket af Island

På Norges største netavis har 45.000 brugere taget stilling til, om John Arne Riise fortjener yderliger hyldest for sin landskamprekord og de 75 procent siger nej.

Det norske fodboldforbunds generalsekretær, Kjetil Siem, har intet problem med, at landsholdsspillerne ytrer sig på Twitter, men Riise har ikke brudt nogle retningslinier, om end Siem er ked af timingen.

Forbundsansat svarede igen
Derimod skal generalsekretæren have en alvorlig samtale med en af de ansatte i fodboldforbundet, den tidligere landsholdsspiller Dag Riisnæs, der er ansvarlig for forbundets trænerudvikling,

Riisnæs ytrede sig ligeledes på Twitter kritisk om Riises udmelding.

»Må da være uinteressant å følge J.A.Riise på Twitter uansett. Eneste interessante der i gården er venstrefoten«, skrev Dag Riisnæs.

»Det er totalt uacceptabelt, og det behøver jeg ikke forklare nærmere. Det er så meget over grænsen, at jeg ikke forstår, han har gjort det« siger Kjetil Siem til VG Nett.

Det kommer til at gå ud over pressen
John Arne Riise siger ikke så meget mere.

I hvert fald ikke på Twitter, som han søndag tog afsked med, og slet ikke til en stribe norske journalister, som han mener har blæst sagen helt ud af proportioner.

»Det kommer til at få konsekvenser for pressen også. Der kommer vældigt få kommentarer fra mig herefter. På landsholdet er det obligatorisk, men der er et par journalister, jeg kommer til at give lidt mindre«, siger John Arne Riise.

Riise har chancen for at revanchere en uheldig indsats mod Island, hvor han var involveret i den anden scoring, når Norge tirsdag aften mod Slovanien spiller den anden kamp i en gruppe, der desuden tæller Schweiz, Cypern og Albanien.