Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 12. sep. 2012 KL. 12.57

Norsk VM-målmand undskylder trussel om vold mod fotograf

Jeg blev kraftigt provokeret, siger Rune Jarstein efter endnu en uheldig episode.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Målmanden på det norske landshold, Rune Jarstein, er berygtet for et heftigt temperament, og det brød ud i lys lue to gange inden for et halvt døgn.

Norge slog i aftes Slovenien 2-1 i VM-kvalifikationsturneringen og efterfølgende slog Jarsteins temperament til overfor først en tv-reporter og dernæst en fotograf fra det norske nyhedsbureau.

LÆS OGSÅSelvglad rekordholder sikrer sejren i sidste minut

Slovenien kom foran efter et kvarter, da Rune Jarstein kun fik pareret en frisparksafslutning, så Marko Suler efterfølgende fik sendt bolden over stregen.

Kylede med sin høretelefoner
Et målmandsdrop, mente den norske tv-kommentator, men da Rune Jarstein efter kampen blev bedt om at forholde sig til sin egen indsats, bad han intervieweren om at lære sig lidt om fodbold.

Da intervieweren spurgte, om Jarstein ikke selv vurderede det som et målmandsdrop, sluttede det direkte tv-interview.

»Jeg tog den. Men, ja. Dumme spørgsmål. Jeg gider ikke«, sagde Jarstein, der greb et eller andet fra et bord og kylede det ind i en væg, da han forlod interviewet.

Her til formiddag var den så gal igen, da en fotograf fra det norske telegrambureau, NTB, tog billeder af Jarstein, da han forlod spillerhotellet i Oslo.

Fotografen var ikke skræmt
Jarstein fortalte fotografen, at han ikke skulle tage billeder, men da fotografen forklarede, at han gjorde som hans chef bad ham om svarede målmanden: 'O.k., men så slår jeg dig ned«.

»Jeg oplevede det mere som en trussel end en handling. Jeg var ikke bange«, siger fotografen Thomas Winje Øijord til VG Nett.

Læs ogsåNorsk straffesparkhelt: Jeg lagde mig ned

Det norske fodboldforbunds generalsekretær, Kjetil Siem, vil undersøge sagen, inden den tager stilling til Rune Jarmings opførsel, men her til formiddag udsendte forbundet en udtalelse fra målmanden.

»Jeg ønskede ikke at blive interviewet eller få taget billeder og gav klart udtryk for det. Da jeg alligevel blev fotograferet, blev jeg kraftigt provokeret og sagde klart fra. Jeg beklager, at mine udsagn blev opfattet som reelle trusler, og det beklager på det kraftigste min opførsel. Sådan noget skal selvfølgelig ikke ske«, siger målmanden i pressemeddelelsen.

Uacceptabel opførsel
Fotochefen på NTB har ikke taget stilling til, om bureauet vil gå videre med sagen, men Jarsteins opførsel vækker forargelse.

»Vi synes slet og ret, at det er en helt uacceptabel opførsel. Han er landsholdsspiller og må forvente, at han bliver fotograferet eller forsøgt interviewet dagen efter en landskamp, uanset om det er gået godt eller skidt. Det er hans job«, siger fotochefen Jon Eeg til VG Nett.

Masser af kampe mod Danmark
Rune Jarstein spillede mod Slovenien sin 23. landskamp efter at have været reserve for Espen Bugge Pettersen i fredags, da Norge tabte 2-0 ude mod Island i den første VM-kvalifikationskamp.

LÆS OGSÅVM er langt væk: Norge banket af Island

Målmanden var med i begge EM-kvalifikationskampene mod Danmark i 2011, spillede mod Danmarks ligalandshold under Kings Cup i Bangkok i år og spillede desuden for Rosenborg mod FC København i Uefa Cuppen i 2008, men da han i 2010 mistede pladsen som førstemålmanden, skiftede han til Viking i Stavanger, der er hans nuværenbde klub.

LÆS ARTIKELDanske og norske ligaprofiler deler i trykkende varme