Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 13. okt. 2012 KL. 09.46

Agger roser bulgarske pindsvin

Landsholdets anfører Daniel Agger mener, at Bulgariens forsvar fortjener respekt efter 1-1-kampen i Sofia.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bulgarien løste ifølge Daniel Agger deres forsvarsopgave til nærmest UG, da Danmark pressede på for at få alle tre point med hjem fra Sofia i VM-kvalifikationen.

Landsholdets anfører mener samtidig, at det tørre græs i Bulgarien gjorde det svært for de danske gæster i 1-1-kampen.

»Som kampen skred frem, må man give dem kredit for at forsvare sig rigtig godt«, fastslår Agger.

»Vi havde rigtig svært ved at komme frem til chancer. Vi kommer til kort, fordi vi ikke kan spille vores hurtige spil langs jorden - det er umuligt på sådan en tør bane«, siger anføreren, der fortæller, at det stort set var umuligt at komme til at slå indlæg fra baglinjen.

LÆS OGSÅDanmark må nøjes med uafgjort mod 10 bulgarere

»Problemet er, at vi ikke kommer frem til nogen indlæg. Indlæg skal helt slås fra baglinjen, men der kom vi ikke ned. Det var ikke godt nok, men vi havde også svære betingelser«.

Danmark har nu to point efter to kampe, og Daniel Agger har svært ved at vurdere om det er godt nok.

»Det ved vi først til allersidst. Hvis vi kommer til VM, så er det nok, hvis vi må blive hjemme, så har det ikke været nok«, siger han.

Danmark spillede 0-0 i Parken mod Tjekkiet i september. I holdets næste kamp på tirsdag venter Italien i Milano.

ritzau