Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 13. okt. 2012 KL. 12.22

Kvist glæder sig til sjov Italien-kamp

William Kvist ser frem til at prøve kræfter mod nogle af verdens bedste, når det tirsdag gælder Italien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fodboldlandsholdet er under pres inden tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Italien i Milano, men det er ikke noget, som skræmmer William Kvist.

»Det er sådanne kampe, som er sjove, fordi du måler dig mod de bedste i verden, og når man rammer EM-finalen, som Italien gjorde i sommer, så må man sige, at der er tale om et godt hold«.

»Det bliver sjovt, og forhåbentlig rigtig sjovt, hvis vi får konceptet til at sidde rigtigt«, lyder det fra midtbanespilleren.

LÆS OGSÅDagen derpå: Stramt baglår, øm hæl, stiv i nakken og ondt i anklen

For italienerne er midtbanegeneralen Andrea Pirlo en af de største profiler, og det er Kvist meget opmærksom på.

»Pirlo er en af nøglerne. Han beviste ved EM med sit opbyggende spil, at han er meget bestemmende for deres spil«, lyder det fra Kvist.

LÆS OGSÅItaliensk træner: Jeg kan ikke sige det ofte nok. Det er en svær pulje

Efter fredagens 1-1-kamp i Sofia mod Bulgarien er Danmark blot noteret for to kampe i gruppe B. Her fører Italien an med syv point efter tre kampe.

Kvist vurderer dog ikke, at det er ensbetydende med, at Danmark er pisket til at vinde.

»Et point i Milano ville ikke være dårligt«, siger Stuttgart-spilleren.

LÆS OGSÅKarakterbogen: 1-1 var kun en sejr for én

ritzau