Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

Storkamp skaber debat i tysk fodbold

Rudi Völler kritiserer valget af Holland som testmodstander, men Bierhoff svarer igen.

Gem til liste

Den tidligere tyske landsholdsangriber Rudi Völler, der i dag er sportsdirektør hos Bayer Leverkusen, kritiserer heftigt, at det nuværende tyske landshold skal spille landskamp mod Holland i næste uge.

»Det gælder også i fodbold: Nok er nok«, skriver Völler i en kommentar i fodboldbladet Kicker.

Völler kritiserer ikke, at Tyskland skal spille testkamp på onsdag, men han forstår ikke, hvorfor Holland skal være modstanderen.

De bedste skal med
»Det behøver ikke altid være Holland. Nogle gange kan vi også møde modstandere, hvor det giver vores landstræner muligheden for at prøve spillere af, som ikke bliver benyttet så meget«, lyder det fra Völler.

Det tyske hold til prestigekampen udtages først fredag, men Völler regner med, at landstræner Joachim Löw udtager sine bedste spillere, som hovedsageligt spiller i de største klubber i Tyskland.

Topspillerne kunne godt bruge lidt hvile eller knap så intensive kampe, som den mod Holland formentlig bliver, mener Völler.

Stærke modstandere er vigtige
Men landsholdets manager, Oliver Bierhoff, er ikke enig med kritikken.

»For den videre udvikling af vores hold er det enormt vigtigt, at vi foruden kvalifikations- og slutrundekampene måler os med stærke modstandere«, siger Bierhoff i en pressemeddelelse fra fodboldforbundet DFB.

Opgøret spilles i Amsterdam.

PolitikenPlus
  • Run Socks 2.0 Merino CEPs nye topkvalitets kompressionsløbestrømper med 17% merinould, der giver lidt ekstra varme på de kolde dage.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Long Vintertight Unisex Varm og lækker vintertight - perfekt til den danske vinter. Tighten er lavet i et godt svedtransporterende og blødt materiale, der holder dig tør og tempereret pga. den plyssede inderside.

    525 kr. Spar 175 kr. Læs mere
  • Gore Essential SO Gloves Varm løbehandske fremstillet i Windstopper materiale, der gør handsken fuldstændig vindtæt.

    260 kr. Spar 90 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Polar M400 med pulsmåler M400 er et særdeles brugervenligt GPS-ur spækket med nemt anvendelige funktioner, der kan hjælpe dig i topform.

    1.350 kr. Spar 350 kr. Læs mere