Genkomst. Kris Stadsgaard spillede seneste på landsholdet for to år siden i 0-0-kampen mod Tjekkiet i Århus.
Foto: POULSEN LARS (arkiv)

Genkomst. Kris Stadsgaard spillede seneste på landsholdet for to år siden i 0-0-kampen mod Tjekkiet i Århus.

VM-kvalifikation

FCK'er øjner startplads på landsholdet

Med afbud fra Jores Okore og Daniel Agger ser det ud til, at Kris Stadsgaard spiller onsdagens landskamp mod Tyrkiet.

VM-kvalifikation

Kris Stadsgaard er på alle måder tilfreds med sin søndag.

Sammen med FC København vandt han superliga-topkampen med 4-0 over AaB, og midterforsvarsspilleren blev ligeledes efterudtaget til landsholdets testkamp på onsdag mod Tyrkiet i Istanbul.

Her ser det ud til, at Stadsgaard får spilletid - måske endda fra start - eftersom både Jores Okore og Daniel Agger har meldt afbud.

»Umiddelbart ligger det til, at Simon Kjær og jeg skal spille i midterforsvaret, men lad os nu se. Det kan godt være, at Morten Olsen hiver en spiller eller to mere op af hatten«, siger Stadsgaard.

Lige nu er Stadsgaard, Simon Kjær og OB's Daniel Høegh, der også blev efterudtaget, de eneste midterforsvarsspillere i truppen.

Stadsgaard er ikke overrasket over at komme med på landsholdet to år efter sin anden og seneste kamp for Danmark.

»Det er gået rigtig godt de seneste 5-10 kampe. Det var en hårdt start, jeg fik i FCK, men jeg føler, at folk i klubben og klubbens fans er begyndt at sætte pris på mit spil«.

»Man skal ikke bare spille fast, men spille godt fast, og det synes jeg, at jeg har gjort det seneste stykke tid«, siger Stadsgaard.

Nu er FCK-profilen klar til at vise landstræneren, hvad han kan.

»Jeg vil vise Morten Olsen, at han ikke har gjort noget forkert ved at udtage mig, og jeg vil vise ham, at jeg gerne vil være hans tillid værdig«, siger Stadsgaard.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden