Med tre mål og formidabelt spil i Danmarks 5-1-sejr over Irland på vejen mod VM understregede Christian Eriksen sin totale klasse.

Med tre mål og formidabelt spil i Danmarks 5-1-sejr over Irland på vejen mod VM understregede Christian Eriksen sin totale klasse.

VM-kvalifikation

5-1 og fantastisk atmosfære: Danskerne sejlede op ad åen – og den førte direkte til VM i Rusland

Danskere i tusindtal og feststemte irere skabte en fantastisk atmosfære, da det forventede drama forvandlede sig til en stor fest for Danmark, der sejrede 5-1 og er klar til VM.

VM-kvalifikation

Christian Eriksen foldede armene ud til siden, svævede på lykkens rus og lod sig bære af øjeblikkets lykke. Så kastede han sig ned på knæene. Mens han gled hen ad det fugtige græs på Aviva Stadium i Dublin, knyttede han næverne og forvrængede ansigtet i et jubelskrig af en anden og bedre verden.

Det var en god halv time inde i tirsdagens playoff-dyst mod Irland, og på formidabel vis havde Christian Eriksen netop sendt bolden i nettet via overliggeren til 2-1. Den danske talisman havde netop sendt Danmark på helt rette vej. På vej til VM, som Danmark ikke havde været gæst ved siden 2010. På vej til en stor slutrunde, som Danmark havde misset muligheden for i de to seneste forsøg med Morten Olsen som landstræner.

I sit første forsøg førte nordmanden Åge Hareide danskerne til verdensmesterskaberne efter en rutjsebanetur af en kvalifikation, der havde budt på dybe dale og høje tinder. Fra hjemmebanenederlaget mod Montenegro og den uendeligt lange udsigt mod VM, til totaltriumfen på 4-0 over Polen og den genfundne kurs mod Rusland. Og til sidst: Sejren over Irland i Dublin efter 0-0 det første chancefattige opgør på Parkens uduelige græstæppe.

Mens Christian Eriksen brølede sin fryd ud i den lune efterårsaften, forvandlede den modsatte ende af stadionet sig til et oprørt menneskehav i rødt. De flere end 2.000 danske tilskuere skreg sammen med ledestjernen og det danske hold, der smeltede sammen til en festlig klynge, mens irernes tavshed rungede så voldsomt – efter at have larmet så infernalsk var de grønklædte pludselig stille. I stedet var det tilhængerskaren fra Danmark, der spontant brød ud i rungende fællessang:

»Vi sejler op ad åen, vi sejler ned ad igen. Det var vel nok en dejlig sang. Den må vi ha’ endnu engang«, gjaldede de og vakte minder om dengang, Danmark var en stor fodboldnation – og varslede, at det måske kunne ske igen.

Fanfesten i Dublin

Allerede tidligt på dagen var de danske fans stimlet sammen på Dicey’s Garden Club et par minutter fra den store Dublin-park St. Stephen’s Green, hvor træerne var ved at falme i gullige, rødlige, brunlige efterårsfarver og gjorde grin med navnet. Til gengæld var håbet lysegrønt på baren. Angiveligt var der plads til 3.500, og helt så mange var der godt nok ikke tidligt på eftermiddagen, men der var nok næsten 1.000. Og ad vejene hen mod stedet vandrede rød-hvide danskere med store smil og endnu større drømme.

»Det er jo næsten en nationalpligt at støtte op om det her«, som Peter Larsen – »ikke ham med kaffen« – udtrykte det og slog fast, at han »bare så gerne vil se Danmark komme til VM«.

Der var forbløffende mange måder at bære rødt på. Almindelige landsholdstrøjer prydet med koryfæers navne var der masser af, men der var også nissehuer, halstørklæder og en enkelt mand i et dannebrogsbelagt jakkesæt fra top til tå. Stedet lignede et uoverskueligt abstrakt maleri i rødt. Og så var der enkelte grønne plamager, hvor små grupper af irere havde sneget sig ind i den danske fest – bl.a. en klædt i et jakkesæt mønstret med skriggrønne firkløvere. Måske følte de, at de havde brug for lykkebringere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Langt flere irere var der andre steder. Vejene mod Aviva Stadium var en folkevandring i grønt, der slangede sig mod den flotte arena, hvorfra lyset strålede så stærkt i den mørke aften.

»Come on you boys in green«, rungede det fra pubber, der var så fyldte, at der næppe har kunnet være flere mennesker der inde – folk pressede sig op mod vinduer og lod sig ikke gå det mindste af det, men sang bare endnu højere, som om de fik klemt al luft ud af sig.

Fodboldfesten i Dublin

Men larmen uden for stadion var intet at regne for mod den, der var inden for arenaens vægge: »Syng, som om I aldrig havde sunget før«, lød opfordringen i højttalerne, og de irske fans gjorde, som de fik besked på. Efter seks minutter rystede tribunerne. Simultant begyndte irerne at hoppe, da de så Shane Duffy bringe irerne foran med hovedet, efter at Nicolai Jørgensen havde haft en skidt berøring, og Kasper Schmeichel var kommet for sent ud til bolden. I enden var de danske fans tavse, men ikke ret længe.

Først jublede de, da Pione Sisto lavede en klassisk tunnel på en modstander og spillede bolden på tværs, hvor Andreas Christensen fumlede bolden over stregerne til 1-1. Så jublede de, da Christian Eriksen hamrede Danmark på 2-1, gled hen ad græsset og overtog kampen totalt. Med det resultat skulle irerne score to mål for at gå videre til VM, og det var, som om det tog energien fra dem. De netter kun ganske sjældent tre gange i samme kamp. Det var de da heller aldrig i nærheden af, da danskerne fra da kørte sejren sikkert hjem. Både på banen og tribunerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I anden halvleg fik fansene endnu mere at synge, danse og klappe af, da de så Eriksen føle bolden i nettet med venstrebenet til 3-1. Og da de så selv samme Eriksen score sit 11. mål i kvalifikationen ved at hamre kuglen op i hjørnet. Og da de så Nicklas Bendtner score til 5-1 på straffespark.

Irerne udvandrede. Men i den rødhvide ende kunne fansene atter sejle op ad åen, der førte direkte til VM i Rusland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce