Annonce
Annonce
Annonce
Sport 22. jul. 2012 KL. 13.44

Red Bulls Formel 1-biler godkendt

Red Bull slap med skrækken frem mod Formel 1-grand prixet i Hockenheim.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Formel 1- forbundet accepterer ikke til fulde Red Bulls forklaringer, men Formel 1-holdet får alligevel ingen straf inden søndagens tyske grand prix i Hockenheim.

Det fortæller Formel 1-forbundet FIA i en pressemeddelelse, efter deres officials har set på motorerne.

»Mens vores officials ikke accepterer alle begrundelserne fra holdet, så har de konkluderet, at, som regulativerne er skrevet, bryder (holdet, red.) ikke med artikel 5.5.3.«, skriver FIA.

»Derfor har de besluttet ikke at foretage sig noget yderligere«.

LÆS OGSÅ Fusk i Formel 1? Red Bull-biler undersøges

Tidligere på søndagen sendte FIA en pressemeddelelse ud, hvor forbundet fortalte, at det var i gang med at undersøge Red Bull-bilerne for brud på de tekniske regler.

FIA mistænkte Red Bull for at have fiflet med nogle tekniske detaljer omkring motorerne i bilen.

Bilerne køres af Sebastian Vettel og Mark Webber, som skal starte i henholdsvis anden og ottende position til søndagens grandprix.

Havde FIA fundet brud på reglerne, kunne de have sendt begge biler tilbage på de bageste pladser, når Formel 1-bilerne søndag starter i Hockenheim.

Her starter Fernando Alonso (Ferrari) i pole position.

ritzau