Phil Hill vandt blandt andet det italienske grandprix, da han i 1961 blev den første amerikanske verdensmester i formel 1.
Foto: /AP

Phil Hill vandt blandt andet det italienske grandprix, da han i 1961 blev den første amerikanske verdensmester i formel 1.

Formel 1

Formel 1 drømmer stadig om succes i USA

Siden 1950 har formel 1 prøvet at bryde igennem i USA uden held. Flere selvmål har gjort ondt.

Formel 1

Lewis Hamilton (Mercedes) kan søndag aften sikre sig karrierens 4. verdensmesterskab i motorsportens formel 1-klasse. Titlen kommer i hus, hvis briten scorer mindst 16 point flere end Ferraris Sebastian Vettel, der er udgået i to af de seneste tre løb.

Paradoksalt nok kan Hamilton fejre sin store triumf i USA, hvor det amerikanske grandprix køres på Circuit of the Americas i Austin, Texas. For USA er og bliver formel 1’s store problembarn.

Lige siden VM-serien blev introduceret i 1950, har USA været ombejlet af formel 1-ledelsen, men det store gennembrud i det ellers motorsportsglade land er udeblevet.

I de første 10 år af formel 1’s levetid fra 1950 til 1959 talte det navnkundige amerikanske løb Indianapolis 500 med i VM-stillingen, og i 1959 kom det første egentlige amerikanske grandprix – kørt på Sebring i Florida – med på kalenderen.

Blot to år senere – i 1961 – blev Phil Hill den første amerikanske verdensmester, da han vandt med et points forspring til tyske Wolfgang von Trips.

I de følgende år indtil 1980 blev det amerikanske grandprix kørt på Watkins Glen, og i perioden 1981-1988 var der masser af formel 1-løb på amerikanske grund.

Alene i 1982 blev der kørt tre grandprixer i USA – Long Beach, Las Vegas og Detroit – og det er hverken før eller siden sket, at et land har haft værtskabet for tre løb i den sammen sæson.

I 1978 blev Mario Andretti den anden og hidtil seneste amerikaner til at vinde verdensmesterskabet, og selv om formel 1-feltet med legendariske Ayrton Senna i feltet kørte tre grandprixer i Phoenix 1989-1991, så udeblev den helt store succes hos det brede publikum.

Mario Andretti (tv.) og Clay Regazzoni på vej gennem Long Beach, der 3. april 1977  lagde gader til et grandprix.
Foto: Anonymous/AP

Mario Andretti (tv.) og Clay Regazzoni på vej gennem Long Beach, der 3. april 1977 lagde gader til et grandprix.

Det indtil dengang mest seriøse forsøg på et endegyldigt gennembrud kom i 2000, da daværende formel 1-boss Bernie Ecclestone allierede sig med den hellige gral i amerikansk motorsport – Indianapolis Motor Speedway – og i otte år kørte et grandprix på en modificeret udgave af den berømte oval.

Men efter nogle uheldige selvmål blev det heller ikke nogen succes. Allerede i 2002 sørgede de to Ferrari-kørere Michael Schumacher og Rubens Barrichello for en mindre skandale, da de få meter fra målstregen skiftede position, så brasilianeren kørte først over målstregen en hundrededel af et sekund foran Schumacher.

Det faldt bestemt ikke i god jord hos det amerikanske publikum, at løbet på den måde blev udsat for en iscenesat afgørelse.

Bedre blev det ikke i 2005, da kun seks biler stillede op på grund af utilfredshed med den ene dækleverandør, og farcen blev dyr for formel 1, der efter grandprixet i 2007 trak stikket i USA.

Nu er feltet så tilbage i Austin for 6. gang, og nu er der også et amerikansk hold på startlisten i form af Haas.

Holdets kørere er som bekendt Romain Grosjean og Kevin Magnussen, og tilskuerne må i det hele taget kigge langt efter en lokal kører.

Amerikanere har altid haft det svært i formel 1, og det er snart 40 år siden, Mario Andretti blev verdensmester.

Sidste gang, USA var repræsenteret i formel 1-feltet, var i 2015, da Alexander Rossi kørte 5 grandprixer for det nu lukkede Manor-team.

Og umiddelbart synes en kommende amerikansk verdensmester langt væk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce