SPÆNDT. Da kevin Magnussen senest kørte formel 1, var der smil på læben, og det kan formentlig snart vende tilbage.
Foto: Manu Fernandez (arkiv)/AP

SPÆNDT. Da kevin Magnussen senest kørte formel 1, var der smil på læben, og det kan formentlig snart vende tilbage.

Formel 1

Comeback til Magnussen vidner om stort talent

Det er forventet, at Kevin Magnussen nu vender tilbage til formel 1.

Formel 1

Formel 1-glade danskere kan meget vel se frem til atter at følge en landsmand i motorsportens kongeklasse. Flere medier rapporterer i hvert fald, at Renault-holdet præsenterer Kevin Magnussen som ny kører for 2016-sæsonen ved et stort arrangement onsdag.

Hverken danskeren eller den franske bilfabrikant har bekræftet de forlydender. Men historierne dukkede først op i magasinet Autosport, og det er så velanset og har så solid en historik inden for den type artikler, at de fleste tætte iagttagere af formel 1 betragter danskerens comeback som stort set sikkert.

Ekstremt svært at gøre comeback

Renault ser ud til at have hyret ham, fordi de ser en fremtidig verdensmester i ham

Hvis Kevin Magnussen vender tilbage efter et år i kulden, vidner det om en stor tiltro til ’Mini Mag’s talent for at køre stærkt. Det vurderer Bo Baltzer Nielsen, sportschef i Dansk Automobil Sports Union.

»Det siger i allerhøjeste grad noget om Kevin som kører. Desværre er det oftest sådan, at det er ekstremt svært at komme tilbage, hvis først man har fået chancen i Formel 1 og er røget ud igen. Så er det, som om man er blevet vejet og fundet for let. Den skæbne kunne godt have overgået Kevin, selv om jeg personligt synes, det ville have været en dødssynd ikke at lade ham folde talentet ud«, siger Bo Baltzer Nielsen og tilføjer:

»Så det taler sit tydelige sprog, at sådan en stor bilfabrik har fundet interesse for ham nu. Det vidner om stort talent«.

MEDIE:

I 2014 kørte Kevin Magnussen for McLaren, men efter bare en ulykkesplaget sæson røg han ud. Det seneste år har danskeren så stået uden for det fine selskab, før han nu atter ser ud til at få chancen.

Angiveligt erstatter han venezuelanske Pastor Maldonado, der ellers allerede havde kontrakt med Renault. Men en tvist mellem holdet og sydamerikanerens personlige sponsor, det statslige olie- og gasselskab PDVSA, har åbnet døren for Kevin Magnussen.

»Med stor ydmyghed fortæller jeg jer, at jeg ikke vil være en del af formel 1-feltet i 2016-sæsonen«, meddeler Maldonado på Twitter.

Penge på lommen nødvendigt

Danskeren har godt nok støtte fra Bestseller-rigmanden Anders Holch Povlsen, men Magnussen kan angiveligt slet ikke rejse lige så mange penge, som Maldonado havde forpligtet sig til. At Renault alligevel ser ud til at satse på Magnussen, vidner også om hans talent.

I sidste sæson tilhørte pladsen i feltet Lotus-holdet, men den franske bilgigant har overtaget den med en langt større kapital, der tillader lederne at fokusere mere på kørernes fart end økonomiske støtte fra forskellige personlige sponsorer.

Renault ser en mester

»De mindre formel 1-hold har brug for så mange penge som muligt fra kørerens sponsorer, men det kan Renault se bort fra. Sådan et stort team vælger den mand, de tror på. Hvis omstændighederne er de rigtige, tror jeg, at Kevin Magnussens talent rækker til at blive verdensmester en dag – og jeg tror også, at det er derfor, Renault ser ud til at have hyret ham. Fordi de ser en fremtidig verdensmester i ham«, siger Bo Baltzer Nielsen.

Det bliver dog næppe i denne sæson, Kevin Magnussen kan køre med om toppladserne, hvis han som ventet får Renaults frie sæde. Det første år eller to går formentlig med at genopbygge holdet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce