Annonce
Annonce
Annonce
Golf 17. maj. 2012 KL. 16.44

Amerikaner blæser Thomas Bjørn ud af banen

Brandt Snedeker var hurtig til at afgøre hulspilsmatch mod Thomas Bjørn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Thomas Bjørn fik en ordentlig omgang klø på åbningsdagen af Volvo World Match Play Championship i Spanien.

Danskeren stod i sin første kamp over for amerikanske Brandt Snedeker, der havde en helt forrygende dag på golfbanen i Casares.

Snedeker var med et fly fra USA til Spanien, der måtte foretage en uventet mellemlanding på Azorerne, fordi en passager fik et hjertetilfælde, men amerikaneren var upåvirket af forsinkelsen.

Snedeker vandt han fem af de første seks huller, Thomas Bjørn vandt det 8., men kom 6 ned, da Snedeker også vandt 9. og 10. hul.

Thomas Bjørn vandt 11. hul, men da spillerne delte de tre næste var matchen afgjort efter 14. hul med scoren 5&4; Snedeker førte med fem huller med fire tilbage.

Stadig en chance for avancement
De 24 spillere, der deltager i turneringen, er inddelt i otte grupper, og derfor kan Thomas Bjørn fortsat nå at gøre sig gældende i Spanien.

Fredag skal danskeren ud i en dyst mod den formstærke sydafrikaner Branden Grace. Med en sejr har Bjørn fortsat en chance for at spille sig frem til 1/8-finalerne.

Thomas Bjørn er den eneste dansker, der deltager i turneringen.

nyheder@pol.dk