Annonce
Annonce
Annonce
Golf 23. jul. 2012 KL. 08.50

Els vil fylde pokalen og drikke med Mandela

Søndagens overraskende vinder af British Open vil gerne drikke af trofæet med sit forbillede.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den sydafrikanske vinder af årets British Open, Ernie Els, er ikke i tvivl om, hvordan han vil fejre sin sejr: Han vil drikke en skål med sin anti-apartheid-helt Nelson Mandela.

»Jeg føler bare, han er så vigtig for os, for hvor vi er i dag som nation og som idrætsfolk«, siger Els ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nelson Mandela blev kendt for sin kamp mod apartheid i Sydafrika. Han brugte 27 år i fængsel på grund af sin modstand, men blev i 1994 præsident for landet.

Dagdrømmerier
Ernie Els vandt søndag en overraskede sejr i British Open ved at overhale Adam Scott. Inden søndag var Els seks slag dårligere end Scott, men australieren kunne ikke holde sit høje niveau og åbnede op for Els' slutspurt.

Og det sender den sydafrikanske golfspillers tanker af sted mod Nelson Mandela, som onsdag fyldte 94 år.

»Han er har været meget i mine tanker«, siger Els.

»Jeg dagdrømte bare, og så kom den tanke til mig i et splitsekund: 'Hvis jeg vinder, så bør jeg huske at takke præsident Mandela, fordi jeg voksede på i en tid med apartheid og de nye tider med demokrati. Og præsident Mandela var lige der'«, siger Els.

»Og lige efter ændringerne var jeg den første til at vinde en major«, siger Els.

En fantastisk mand
Da Els vandt sin første US Open i 1994, ringede Mandela til landsmanden for at ønske ham tillykke. Efterfølgende har Els blandet sig løbende i golftoppen, og med sejren søndag har han nu fire major-sejre.

Og han håber at fejre den seneste sejr ved at bruge trofæet til at drikke en skål med Mandela.

»Det vil jeg virkelig gerne. Når du møder ham personligt, er det en ufatteligt oplevelse. Han er en fantastisk mand«, siger Els.

LÆS OGSÅ Thorbjørn Olesen ender i top-10 i major

Ernie Els vandt British Open med samlet 273 slag, hvilket er syv slag under banens par. Ét enkelt slag bedre end Adam Scott.

Danske Thorbjørn Olesen endte på en imponerende delt niendeplads efter en turnering, hvor han fik lov at gå med stjernen Tiger Woods. Olesen lå med i toppen længe, men gik en anelse ned på sidstedagen, hvor han slog fire slag over par.

Danske Thomas Bjørn endte på en delt 54.-plads.

ritzau