Annonce
Annonce
Annonce
Golf 28. jul. 2012 KL. 16.47

Golfkomet smider sejren på sidstedagen i Østrig

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter flere dages føring mister Thorbjørn Olesen føringen i Lyoness Open i Østrig og slutter på femtepladsen.

Den danske golfkomet Thorbjørn Olesen kunne lørdag have fuldendt nogle fortryllende golfdage i karrieren med en sejr i European Tour-turneringen Lyoness Open i Østrig, hvor den 22-årige dansker fra starten var med helt fremme.

Og efter i sidste uge at have imponeret ved British Open, hvor han blandt andet gik en runde med sit store idol Tiger Woods og sluttede på en samlet niendeplads, havde danskeren med en sejr i Østrig for alvor manifesteret sit navn i golfverdenen.

Men sådan skulle det altså ikke gå, da danskeren måtte nøjes med en samlet femteplads.

Problemer på de sidste huller
Efter at have gået den første dag i imponerende otte slag under banens par efterfulgt af to dage med fire slag under par, floppede han lørdag fælt ved at bruge skuffende to slag over banens par for at nå i hus.

Særligt banens sidste huller voldte Olesen problemer, da han både på 14., 17. og 18. hul lavede bogeyer.

LÆS OGSÅ Dansk golfkomet styrer mod milliongevinst

Omvendt imponerende klarede østrigeren Bernd Wiesberger lørdagens udfordringer ved at nappe banens 18 huller på seks slag under par, hvilket var nok til en samlet sejr.

I det samlede regnskab blev han noteret for 19 slag under banens par.

Nørret sluttede på 26. pladsen
Andenpladsen måtte ireren Shane Lowry og franske Thomas Levet dele mellem sig. Begge spillere brugte 272 slag på de fire dage, hvilket er to slag færre end Olesen.

På allersidste hul sneg svenskere Rikard Karlberg sig endda også ind foran den unge dansker med en birdie.

Turneringens anden dansker, Thomas Nørret, sluttede turneringen på en delt 26. plads.

ritzau