Annonce
Annonce
Annonce
Golf 16. sep. 2012 KL. 19.41

Fornem afslutning sender Anders Hansen i top-10

Anders Hansen avancerede på sidstedagen af Italian Open.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Golfspilleren Anders Hansen var langt fra sejren, men han kan alligevel se tilbage på en tilfredsstillende søndag ved Italian Open i Torino.

Danskeren gik den afsluttende runde i 67 slag efter syv birdier og to bogeyer på runden, hvilket var nok til et hop på seks pladser til en delt 10.-plads.

En birdie på det afsluttende hul sikrede Anders Hansen pladsen i top-10.

Danskeren slutter i samlet 272 slag, otte slag efter vinderen, Gonzalo Fernandez-Castano fra Spanien, som sluttede af med en imponerende runde i 64 slag.

Thomas Nørret faldt langt tilbage
Thorbjørn Olesen blev næstbedste dansker som delt nummer 53 efter en runde i 68 slag og samlet 279 slag.

Søren Kjeldsen gik sidste runde i 70 slag og slutter som delt nummer 57 i 280 slag.

Søndagens danske skuffelse stod Thomas Nørret for, da han røg 41 placeringer ned gennem feltet og sluttede som delt nummer 63.

Det skete efter en runde i 75 slag og samlet 281 slag.

ritzau