Stop. Rory McIllroy nåede at spille 12 huller, så blev spillerne sendt tilbage til klubhuset.
Foto: Wong Maye-E/AP

Stop. Rory McIllroy nåede at spille 12 huller, så blev spillerne sendt tilbage til klubhuset.

Golf

Lyn og torden bremser Bjørn

Thomas Bjørn og co. må vente med at komme på golfbanen i Singapore Open.

Golf

Regn og torden over Singapore Open betyder, at Thomas Bjørn, som lå i front natten over, slet ikke nåede at komme i gang med sin anden runde fredag.

Fredagens spil på Sentosa-banen er efter to aflysninger på grund af tordenvejr og store vandmængder på græsset blevet aflyst.

Nu overvejes det, om man bliver nødt til at afkorte turneringen, så der kun spilles 54 huller i stedet for de normale 72.

Efter den første pause fredag nåede spillerne kun at svinge køllerne i få minutter, før alle igen blev kaldt tilbage - nyt tordenvejr på vej, lød det. Senere lød det så, at man ikke ville genoptage spillet.

Da første runde blev spillet færdig fredag morgen, mistede Thomas Bjørn sin placering som nummer et.

Danskeren ligger aktuelt på en delt tredjeplads, men modsat flere af konkurrenterne er Thomas Bjørn endnu ikke påbegyndt anden runde.

Ingen spillere nåede at spille anden runde færdig.

Englænderen Simon Dyson og Chapchai Nirat fra Thailand deler førstepladsen i øjeblikket. De er samlet seks under par og dermed et slag bedre end Thomas Bjørn.

LIVEFølg udviklingen i Singapore Open her (eksternt link)

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce