Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 17. apr. 2012 KL. 10.17

Kasper Hvidt vil ryste Barca med 21.000 i ryggen

AGK-keeperen tror, at tilskueropbakningen Parken kan ryste Barcelonas stjerner i Champions League.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Håndboldmændenefra AG København er bestemt ikke uden vinderchancer i fredagens første af to Champions League-kvartfinaler mod FC Barcelona.

Det siger AGK-målmand Kasper Hvidt forud for fredagens opgør foran over 20.000 tilskuere i Parken.

»Barcelona er ekstremt stærke, og deres styrke er, at de spiller som et hold med stort H. Når det er sagt, er ingen vant til det pres, der kan lægges fra 21.000 tilskuere, og Barcelona-spillerne er som alle andre«.

»De kan også rystes«, siger Hvidt til AGK's hjemmeside og fortsætter:

»Det er vigtigt, at tilskuerne hjælper os og støtter os. Et dansk hold på hjemmebane med muligheden for at komme i Final4 - det er et fælles projekt«.

LÆS OGSÅWilbek: Barcelona er lille favorit

Den tidligere FC Barcelona-spiller har stor respekt for spanierne.

»Spillemæssigt er vi oppe mod et hold, der har prøvet det meste, og som virkelig spiller som en enhed. De arbejder hele tiden, står godt og er lynhurtige i kontraspillet. Du kan ikke sige, at der er én eller to spillere, vi skal tage ud af kampen«.

»Vi skal fokusere på selve spillet. I deres kamp mod Montpellier så vi, at de er til at ryste. De var nede med 15-7, da Montpellier mister en nøglespiller, som ryger ud med en alvorlig skade«.

»Det bryder Montpelliers rytme fuldstændigt, og Barcelona er gode til at komme tilbage. Kan vi udnytte de perioder og holde fast, så slår vi dem også«, mener Kasper Hvidt.

Fredagens kamp begynder klokken 20.10.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau