Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 21. apr. 2012 KL. 12.57

AGK oplevede kun et enkelt kollaps

Næsten alt klappede, da AG København slog Barcelona, og 21.000 tilskuere skabte fest.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De to måltavler strejkede i Parken, da anden halvleg skulle til at tage sin begyndelse.

Men det var også noget nær det eneste, der gik galt for AG København i fredagens Champions League-kvartfinale mod FC Barcelona.

Læs ogsåAG København giver europamestrene bank

Det var da også også en mere end tilfreds direktør Søren Colding, der kunne puste ud, inden han gik tilbage til arenaen for at hjælpe med at rydde op efter sit holds 29-23-sejr over de forsvarende Champions League-vindere.

Det ekstra stød
Der var nok at rydde væk efter et arrangement, der havde lokket intet mindre end 21.293 tilskuere i Parken. Og publikum skabte en prægtig atmosfære.

Læs ogsåPublikum og Parken får topkarakter

»Jeg synes, det var fantastisk. Stor ros til alle de mennesker, der har været herinde. Vi havde jo opfordret publikum til at bakke holdet op, for det giver altså et ekstra stød, når der er næsten 21.300, der bakker dig op«, siger Søren Colding.

Direktøren kunne med tilfredshed se tilbage på, at opgøret AG København-Barcelona satte rekord for flest tilskuere til en Champions League-kamp.

Mere intim stemning
Selv om der ikke var så mange tilskuere, som da Bjerringbro-Silkeborg sidste år blev slået i DM-finalen, var Colding mere glad for fredagens arrangement.

Læs ogsåUdvist Hvidt: Jeg får ikke karantæne

»Det her var bedre. Det var mere intimt. Folk kom trods alt lidt tættere på banen, og så kan man jo sige, at den modstander gør måske også, at folk bliver en anelse mere tændte«, siger han.

Også klubejer Jesper Nielsen var en tilfreds mand, selv om han havde været for optaget af selve kampen til rigtigt at kunne vurdere det store arrangement.

Økonomisk stor aften
»Rent økonomisk har det været en stor aften for AG København. At man kan sælge 21.000 billetter til en gennemsnitspris af 318 kroner, det viser lidt om, hvilket potentiale der er i den klub. Det er spændende«, lyder det fra Jesper Nielsen.

Læs ogsåSkadet Boldsen: Vi kunne have vundet med 10 mål

»Men i dag tænker vi ikke på rekorder og alt det udenom. I dag tænker vi på den her fantastiske sejr«, slår Nielsen fast.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau