Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 28. apr. 2012 KL. 21.34 opdateret 28. apr. 2012 KL. 21.41

AGK overlevede stormen i Barcelona

Storspil af islændingen Olafur Stefansson sender AG København i finalerunden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

AG København overvandt stormen i Barcelona og er klar til finalerunden i Champions League.

Københavnerne tog til Spanien med et forspring på 6 mål fra den første kvartfinale mod berømte FC Barcelona, der har vundet Champions League-trofæet 8 gange - og som var forsvarende mestre.

Men storspil af AGK i 50 minutter sikrede, at det danske hold kun tabte med 36-33 - og dermed sendte FC Barcelona ud af turneringen - få dage efter at klubbens berømte fodboldhold også måtte forlade Champions League.

»Nu går vi efter at vinde Final-4«
En sur uge for spanierne - men en fantastisk præstation af det københavnske håndboldhold.

»Nu går vi efter at vinde Final-4«, sagde Mikkel Hansen efter den hæsblæsende kamp.

»Jeg er klar, når jeg skal være klar«, sagde den islandske verdensstjerne til Politiken inden returmødet med FC Barcelona i kvartfinalen i Champions League.

Læs ogsåAGK-optur: Olafur Stefansson klar til Barça

Og det må man sige, at den 38-årige veteran var. Klar - endda så klar, at han leverede sin hidtil bedste præstation for det danske mesterhold, da det skulle forsvare sit 6-måls forspring mod de forsvarende Champions League-mestre fra Middelhavsbyen

Overtændte spaniere
Olafur Stefansson spillede med den klogskab, AG Københavns cheftræner Magnus Andersson mente ville være nøglen til succes mod et Barca-mandskab, der ville være ekstraordinært tændt, og som på sin store hjemmebane - dog lille i forhold til Parken - ville komme med en uhyre offensiv kraft.

BEGEJSTRET TRÆNER Stefansson er jo som en årgangsvin

Og kloge var københavnerne. På intet tidspunkt i kampens første halvleg mistede de fatningen og roen, heller ikke de par gange, hvor Barcelona - med Nagy og Rutenka i hovedrollerne - fik bragt sig foran med 3 mål. Hver gang fik københavnerne indhentet det meget travle spanske mesterhold, som ved hver scoring prøvede at opildne de 7.000 tilskuere til voldsom opbakning.

stålsat.  Forsvarsspillet kom i fokus for AG København i den hektiske udekamp mod mægtige Barcelona, før den snævre samlede sejr blev hevet hjem til København. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Da der manglede godt tre minutter af første halvleg, førte Barca med 17-14, men bl.a. på 2 scoringer af fantastiske Olafur Stefansson, der på det tidspunkt var kampens lysende profil, kom AGK til 17-17 ved pausen.

Tingene begyndte at gå skævt
I anden halvlegs første 19 minutter var AGK aldeles dominerende, spanierne prøvede med forskellige forsvarsopstillinger, skiftede målmand, men efter et kvarter førte AGK med 27-25. Barcalona skulle altså score 8 mål for at overleve i turneringen.

Læs ogsåHer vil Barcelona sætte ind mod AGK

Men så begyndte tingene at gå skævt. Målmand Saric var tilbage på banen, leverede nogle mirakel-redninger, og Barca fik hevet sig fri af kviksandet - og gejsten indfandt sig igen hos hjemmeholdet og dets publikum.

Og med 8 minutter tilbage af kampen var Barcelona foran med 31-27 - og med kun tre mål op til den sejr, der ville bringe Barca videre til finalerunden.

Intenst drama til slut
Afslutningen var intens og voldsom dramatisk - og et kapløb med uret.

Og dét vandt AG København - som dermed vandt en plads i finalerunden gennem et nederlag på 36-33. I kraft af sejren i København - og med en stor tak til Olafur Stefansson styring af københavnernes spil.

Læs ogsåBarcas superskytte: Derfor er Mikkel bedre nu

Forude venter Final Four-stævnet i tyske Köln, hvor semifinaler og finale spilles 26.-27. maj. AG Københavns modstander i semifinalen findes ved lodtrækning i næste uge.

Bliv ven med Politiken