Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 11. maj. 2012 KL. 16.31

AGK-træner: Vi kommer under pres i Kolding

Lørdagens semifinale i Herre Håndbold Ligaen mod KIF Kolding bliver vanskelig for AGK, vurderer træneren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

AG Københavns stjerner skal være oppe på mærkerne, når de lørdag spiller den første af to semifinaler mod KIF Kolding i slutspillet i Herre Håndbold Ligaen.

Det vurderer AGK-træner Magnus Andersson, som forventer hård modstand fra tribunerne i den jyske hal.

Læs ogsåKIF Kolding henter vital sejr i Aalborg

»Vi og dommerne kommer under et stort tilskuerpres, men det har vi prøvet så mange gange, at jeg ikke forventer, det får den store indvirkning«, siger Magnus Andersson i en pressemeddelelse.

Totalt fokus
Københavnerne er storfavoritter, og KIF Kolding-direktøren Jens Boesen har allerede sagt, at han regner det for usandsynligt, at hans hold kan slå AG København over to kampe.

Læs ogsåSærbehandling: AGK-boss vil have fast plads i slutspil

Det danske mesterhold har Final4 i Champions League at se frem mod, men holdet vil alligevel være totalt fokuseret på kampen mod Kolding, garanterer Magnus Andersson:

»Jeg forventer, at alle spillere er klar til at ofre højre arm for at være med og for at vinde de kampe«.

»Vi har haft en ekstremt god evne til at træde i karakter i takt med, at opgaverne er blevet sværere. Spillerne har været gode til at adskille opgaverne, og det er i højeste grad nødvendigt lige nu, hvor der er rigtig mange ting på og uden for banen at forholde sig til«.

Bliv ven med Politiken

ritzau