Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 13. jul. 2012 KL. 17.21

Don Ø: Kasi-Jesper er et såret dyr

Parkens tidligere formand mener, at Kasi-Jespers exit er et tab for håndbold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Der er nogle mennesker, der kan tåle mosten, og så er der andre, der ikke kan«, siger tidligere bestyrelsesformand for Parken, Flemming Østergaard, til politiken.dk.

Udmeldningen kommer som reaktion på, at bestyrelsesformand i AGK, Jesper Nielsen - også kendt som Kasi-Jesper - i dag valgte at forlade posten på grund af det, han kalder en mediehetz fra et enkelt medie.

LÆS ARTIKELKasi-Jesper er færdig med AG København

»Jeg har altid været rimelig fucking ligeglad med pressen«, siger Don Ø.

Pressens rolle
Flemming Østergaard forstår godt pressens rolle, og at de skal være læsernes vagthunde, men han mener, at de alt for ofte går over stregen, og at der bliver tale om en regulær personhetz.

»Han er et såret dyr i øjeblikket. Han er bare træt af det hele. Han siger 'uanset hvad jeg gør, så er der nogle, der har ondt i rumpetten'«.

LÆS OGSÅEkstra Bladet: Kasi-Jesper er hysterisk

Don Ø kan ikke helt forstå, at Kasi-Jesper vælger at stoppe på grund af det, han kalder for en mediehetz.

»Jeg valgte jo også at sige, at nu gider jeg ikke mere, men det var ikke på grund af pressen, det var fordi, der kom nye ejere, der havde en anden filosofi end mig, og det måtte jeg jo acceptere«, siger han.

Vridemaskine
Ifølge Don Ø er det kritisabelt, at man har kigget i Kasi-Jespers private forhold, og at Ekstra Bladet bruger anonyme kilder.

LÆS OGSÅEkspert: Fremtiden for AGK er uvis

»Han har skabt arbejdspladser. Han har skabt en masse ting. Hvorfor skal han igennem den vridemaskine? Jeg kan forstå, hvis han havde stjålet af kassen«.

»Jeg synes, det er synd for Kasi, og jeg synes, det er synd for dansk håndbold, og det er synd for en masse mennesker, som er kommet til hans håndboldkampe, at de skal igennem det her, og det er en avis med til at ødelægge. Og så kan Poul Madsen skrive lige, hvad fanden han vil«, fortsætter han.

Og Parkens tidligere bestyrelsesformand ved, hvad det vil sige at komme en tur igennem vridemaskinen. Han blev på et tidspunkt hængt ud for at have kørt spritkørsel - en oplevelse, som han beskriver som vildt ubehagelig.

LÆS OGSÅKnust AGK-direktør: Kasi-Jespers exit er uundgåeligt

»Det er da ubehageligt at køre op langs Strandvejen, og der er en kioskbasker, hvor der står 'Don Ø kører spritkørsel'«, siger han.

Hvorfor skal han svines til?
Flemming Østergaard mener, at pressen i stedet for at fokusere på hans private forhold i stedet burde fokusere på alt det gode, han har gjort som bestyrelsesformand.

»Han har skabt et verdensklassehold. Han har haft Parken 100 procent fyldt. Han har skabt et hold, som Danmark aldrig nogensinde ville have set uden hans visioner«.

LÆS OGSÅKasper Hvidt: Kasi-Jesper har været udsat for en ubehagelig kampagne

»Det er korrekt, at hans økonomi er stram. Og hvad så, så skulle man hellere hjælpe ham, synes jeg. Jeg mener, manden kæmper for at få tingene til at køre, hvorfor skal han så svines til?«, siger Flemming Østergaard.