Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 1. aug. 2012 KL. 19.13

AG København konkurs: Men spillerne havde penge til at køre klubben videre

»Familien Nielsen forhindrede klubbens overlevelse«, siger målmanden Kasper Hvidt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Vi kunne have ført klubben videre og hindret en konkurs. Men vi fik ikke chancen. Det er bittert«.

Sådan siger den tidligere landsholdsspiller og europamester, den nu arbejdsløse målmand Kasper Hvidt fra eksklubben AG København, der i dag blev erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten.

Læs også Kasper Hvidt: Måske kan AGK genopstå fra asken

Efter at de spillere, der ikke deltager i den olympiske turnering i London, men som har været samlet i træningslejr på De canariske Øer, tirsdag fik at vide, at den succesrige håndboldklubs ejere havde indgivet konkursbegæring, har telefonlinjerne mellem Fuerteventura og Danmark været varme.

Skabte økonomisk grundlag
»Vi satte en redningsplan i gang, og jeg kan sige, at det med alle spilleres opbakning – også dem, der er i London – og med fantastisk støtte fra klubbens sponsorer lykkedes at skabe et økonomisk grundlag for at føre klubben videre«, fortæller Kasper Hvidt til politiken.dk.

LÆS OGSÅ DHF: Nu bliver der mindre røg og ballade i ligaen

»Og det ville endda være med et bedre og stærkere budget, end det der ellers har været i klubben. Mange var parate til at skyde store pengesummer ind i AG København, og samtlige spillere var indstillet på at blive«.

Skuffet over informationsniveau
»Vi fik også skaffet de 100.000 kroner, der skulle indbetales til Dansk Håndbold Forbund for at få lov til at starte i turneringen. Men det var for sent. Desværre. Og det er ikke mindst synd for de mange utroligt gode folk, der har arbejdet i klubben – og som har været lige så dygtige udenfor banen, som holdet har været på banen«.

Læs ogsåMikkel Hansen glad for sejr, men tavs om AGK

Kasper Hvidt siger, at han er enormt skuffet over det ringe informationsniveau, klubejer Jesper Nielsen og hans familie har lagt i de seneste tre uger – og som efter Hvidts vurdering reelt har forhindret en videreførelse af AG København.

»Familien Nielsen har totalt har svigtet de ansatte«
»Hvis familien Nielsen for nogle uger siden havde sagt til os spillere, at det var gal med økonomien, og at de stillede licensen til at spille i den bedste række til disposition for os, kunne vi have reddet klubben og gjort den endnu stærkere. Det er jeg ikke det mindste i tvivl om«.

SportsredaktørenAGK-konkurs er sund for ligaen

»Familien Nielsen har givet klubben nogle gode år, men nu må jeg konstatere, at familien totalt har svigtet de ansatte – og det er årsagen til, at omkring 40 medarbejdere nu står på gaden. Jesper Nielsens tavshed gjorde det ikke muligt at undgå konkursen, som nu har sendt klubben ned i 2. division. Og det gør den uinteressant at føre videre for sponsorerne«.

Læs ogsåAG Københavns nye stjerne mangler sin løn

»Løbet er kørt, der er ikke mere at stille op«, konstaterer Kasper Hvidt – som endnu ikke har haft tid til at tænke på sin egen situation.