Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 15. sep. 2012 KL. 15.49

Pytlicks mest rutinerede siger stop

Håndboldmålmanden Karin Mortensen har spillet sin sidste kamp på det danske landshold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hun har været med i mange år, men nu er det slut.

Ifølge sporten.tv2.dk har Karin Mortensen besluttet, at hun ikke længere står til rådighed for det danske håndboldlandshold og landstræner Jan Pytlick.

Beslutningen blev meddelt lørdag før kampen i kvindernes håndboldliga mellem Mortensens klub, FIF, og FCM Håndbold.

34-årige Karin Mortensen har spillet 233 kampe for Danmark i en landsholdskarriere, der varede i 12 år.

Dobbelt OL-guld
Allerede i 2000 var hun med på et ydermandat i truppen, da Danmark vandt OL-guld i Sydney.

Fire år senere var hun førstemålmand, da Danmark gentog bedriften og vandt guld ved OL i Athen.

Karin Mortensen stod også på mål, da Danmark vandt EM-guld på hjemmebane i 2002, og da holdet to år senere vandt sølv ved EM.

I sommer gik det mindre godt, da Danmark røg ud ved OL i London allerede efter gruppespillet.

Danmark vandt blot en kamp og tabte fire gange.

ritzau