Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Håndbold 22. mar. 2009 KL. 22.53 opdateret 22. mar. 2009 KL. 22.55

Toptræner: Bestikkelserne vil fortsætte

Den seneste tids skandaler om bestikkelse i international håndbold kan forhåbentligt vække EHF, siger Erik Veje.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er ligegyldigt, hvor mange der eventuelt dømmes og straffes for at have været en del af den omfattende dommerbestikkelse, der har fundet sted i international håndbold i de seneste mange år.

Det afgørende er, at hele håndboldsystemet vækkes – og at der gøres en indsats for at begrænse svindelen fremover.

Det mener den danske træner Erik Veje Rasmussen, der til daglig står i spidsen for Århus GF, og som selv har en fortid som spiller på højeste internationale niveau.

»Og lige nu er det allervigtigste, at der kommer så meget snavs for dagens lys, at en organisation som det europæiske håndboldforbund, EHF, tager anklagerne mod hele bestikkelseskulturen alvorligt«, siger den juristudannede Erik Veje Rasmussen.

På tide at skifte kurs
»Derfor er jeg glad for alt det, der i øjeblikket vælter frem, ikke kun i Danmark, men også i andre lande«.

Han siger, at det europæiske forbund i alt for mange år har accepteret, at flere dommerpar har rejst rundt og styret resultaterne i de internationale turneringer og mesterskaber. Nu er det på høje tid at skifte kurs.

»Men uanset hvad vi gør, så vil man aldrig kunne forhindre bestikkelserne. For de kommer ikke kun fra klubpræsidenter og trænere, de kommer også fra folk, der hører til omkring klubberne, eksempelvis de indflydelsesrige pengemænd eller sponsorer, som kan have en interesse i at købe sig til de ønskede resultater«.

DHF-direktør bekymret
Også direktøren i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen – ligeledes en mand med betydelig international spillererfaring – kan frygte, at bestikkelserne vil fortsætte.

»For der er jo mange, der søger indflydelse på resultaterne, og som kan have store økonomiske interesser i at styre kampene. Og til dem hører de forskellige spillesyndikater, som også har forsøgt sig med bestikkelse i fodbold. Jeg kan være bange for, at disse syndikater snart finder vej ind i håndbold«, siger Morten Stig Christensen.

Efter at Erik Veje Rasmussen fortalte Politiken, hvordan han for nogle sæsoner siden blev tilbudt at købe en kvartfinalesejr i en af de europæiske turneringer, har han været i mediernes søgelys. Men hvorfor er han først kommet frem med afsløringerne nu?

»Gennem årene er der rettet forskellige mistanker mod dommere og klubber, men ingen har hverken gidet høre på det eller har taget det alvorligt. Så der var ligesom ingen mening i at fremlægge noget, der ikke havde bevisværdi. Ikke før nu, hvor et tysk dommerpar er blevet taget med 50.000 dollar i bagagen. Dét har vendt tingene på hovedet – hele mistanken om bestikkelser er pludselig blevet konkret«, svarer den danske træner.

Tysk dommerpar har tidligere været vanskelige
Han siger, at det vil være komplet til grin, hvis det tyske ’dollarpar’ får lov til at dømme videre – også selv om de påstår, at de ikke forstår, hvordan de 50.000 dollar er havnet i deres bagage på vej fra en international kamp i Rusland.

»De to dommere gav os store vanskeligheder i vores topkampe mod Kiel, mens jeg var træner i Flensborg«, siger Erik Veje Rasmussen med tanke på, at netop klubben i Kiel er under kraftig mistanke for en årelang bestikkelse af dommere.

Han mener, at EHF som det allerførste skal gøre op med den sædvane, at det er den arrangerende klub til en international kamp, der står som vært for dommerne. Det er et oplagt sted at mindske risikoen for bestikkelse.

Ud på mistanke alene
»Vi skal have fjernet den lille bestikkelse, der ligger i selve værtskabet, og som typisk omfatter mad, gaver og adgang til prostituerede. Det løser naturligvis ikke bestikkelsesproblemet helt, men det vil være et skridt i den rigtige retning«.

»Men det mest konsekvente indgreb vil være at smide dommere ud af systemet alene på mistanken om bestikkelse. Man er simpelthen nødt til at se anderledes på retsprincipperne, når dommerne åbenlyst ikke er i stand til at dømme retfærdigt«, mener Erik Veje Rasmussen.

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 12.51
Sommer? Den seneste uges sommervejr bliver nu afløst af mere køligt og ustadigt vejr. - Foto: Lars Hansen

DMI: Det var dén sommer - i hvert fald for nu

Var varmen varet ved, havde det været en katastrofe, siger DMI.

Internationalt
28. maj. KL. 12.25 opdateret KL. 12.32
overgreb. Over 90 mennesker - heraf mange børn - blev dræbt efter massakren i Houla. Billedet viser angiveligt ligene. - Foto: Anonymous/AP

Fredsmægler er ankommet i Syrien kort tid efter massakrer

Den internationale fredsmægler Kofi Annan skal mødes med politiske ledere.

iByen
28. maj. KL. 12.36
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)

Guide: Din Distortion

Ud på gaden med dig! Ibyen har været på opdagelse i årets program og guider dig til ugens sjoveste Distortion-arrangementer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 12.10

Et gastronomisk løft til overkommelige priser

ibyen anbefaler

restaurant & cafe