Fremtiden. Louise Burgaard, Mette Gravholt og Fie Woller var alle med til at vinde Golden League-turneringen for en måned siden i Århus, hvor mægtige Rusland, Frankrig og Norge fik stryg af de unge danskere.
Foto: MIKKEL BERG V (arkiv)

Fremtiden. Louise Burgaard, Mette Gravholt og Fie Woller var alle med til at vinde Golden League-turneringen for en måned siden i Århus, hvor mægtige Rusland, Frankrig og Norge fik stryg af de unge danskere.

Håndbold

Pytlicks nye håb får genvalg til EM-test

Håndboldlandstræner Jan Pytlick fortsætter den unge linje i den trup, han har udtaget til Møbelringen Cup i Norge.

Håndbold

Træner Jan Pytlick var rigtigt godt tilfreds med sit unge kvindelandshold, da det i sidste måned blev til tre sejre ved Golden League-stævnet i Aarhus mod stærke modstandere som Frankrig, Norge og Rusland.

Derfor har han også givet genvalg til de fleste af spillerne i den trup, der i slutningen af måneden rejser til Norge for at spille den sidste træningsturnering inden EM i Serbien i december.

Nye navne som Sofie Strangholt, Sofie Bloch-Sørensen Trine Østergaard og Fie Woller får dermed muligheden for at vise, at de hører til på fremtidens hold.

De får følgeskab af Sandra Toft, Kristina Bille og Line Jørgensen, der ikke var med i Aarhus. En erfaren spiller som Trine Troelsen er dog ikke udtaget.

Truppen

  • Målvogtere: Sandra Toft, Cecilie Greve og Rikke Poulsen.
  • Bagspillere: Lotte Grigel, Pernille Larsen, Sofie Strangholt, Sofie Bloch-Sørensen, Line Jørgensen, Kristina Kristiansen, Louise Burgaard, Stine Jørgensen.
  • Stregspillere: Susan Thorsgaard, Mette Gravholt, Marianne Bonde.
  • Fløjspillere: Mie Augustesen, Ann Grete Nørgaard, Fie Woller, Trine Østergaard, Louise Lyksborg, Kristina Bille.

Danmark møder Norge, Sverige og Frankrig i turneringen, der begynder fredag 23. november og slutter to dage senere.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden