Uheldig. Maria Fisker gik også glip af OL med en skade.
Foto: POULSEN LARS (arkiv)

Uheldig. Maria Fisker gik også glip af OL med en skade.

Håndbold

Pytlick må ændre planer: Maria Fisker kan ikke spille EM

Landsholdsspilleren Maria Fisker fra Viborg er ramt af ny skade og må holde pause i 10-12 uger.

Håndbold

Hvis håndboldkvindernes landstræner Jan Pytlick havde planer om at benytte Maria Fisker ved det kommende EM i håndbold, må han lægge andre planer.

I hvert fald er landsholdsfløjen fra Viborg HK ramt af en skade, og hun må holde pause i 10-12 uger, hvilket forhindrer hende i at være med, når EM spilles 4.-16. december i Serbien.

Maria Fisker har pådraget sig en albueskade - et ledbånd og en sene er næsten revet over.

Landsholdsspilleren blev ramt af skaden onsdag aften, da Viborg-spilleren var i nærkamp med Gitte Andersen fra Randers HK.

OL glippede
Sammenstødet var af en karakter, så Fisker måtte forlade banen umiddelbart efter. Det er ikke første gang, at Maria Fisker er ramt af en skade på et uheldigt tidspunkt.

I maj måtte Viborg-spilleren meget mod sin vilje melde fra til OL-kvalifikationen og OL, fordi hun havde en ledbåndsskade - dengang som nu var der tale om et ledbånd ved albuen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce