Ekspert: Skat åbner en ladeport ved at tolerere momsfinte

Ifølge Skat tager loven slet ikke stilling til omstridt forhold i DHF’s model.

Håndbold

Med Skats godkendelse af DHF’s momsfritagelse ved mesterskaber har myndigheden angivet en klar vej for andre organisationer, der ønsker at slippe for at betale moms.

Det mener momschef i revisionsfirmaet BDO Sten Kristensen.

»Hvis Skat virkelig mener, at man ved at oprette en velgørende forening også selv kan beslutte sig for, om man vil betale moms eller ej, så mener jeg, at der er åbnet en ladeport for alle andre, der kunne være interesseret i at slippe for moms. Skat har jo her anvist modellen«, siger momschefen.

»Vi skal i alle mulige andre sammenhænge fortolke de her regler indskrænkende. Netop for at undgå misbrug. I det her tilfælde er det omvendt. Det undrer mig virkelig«.

Pengene kan ikke følges til dørs

Sten Kristensen kritiserer især, at det stort set er DHF’s egen bestyrelse, der også bestyrer den velgørende forening, og at forbundet gennem tilskud fører pengene tilbage i forbundets regnskab:

»Dermed er det jo sløret, præcis hvordan pengene bliver brugt«.

Skat har hverken ønsket at stille op til interview eller at forholde sig til den konkrete sag, men har i en mail forklaret, at loven ikke forholder sig til, at det er de samme personer, der bestyrer både forbund og velgørende forening. Samtidig svarer Skat ikke konkret på, hvordan det kan sikres, at de momsfritagede indtægter ikke siver ud til ikkevelgørende formål, når de først er ført tilbage i et forbunds regnskab. Eksempelvis at forbundet ’sparer’ penge ved få tilskud til breddeudgifter, som man alligevel havde planlagt.

»Man kan sige, at Skat jo slet ikke forholder sig til problemerne i det her. Og det bekræfter mig sådan set bare i, at DHF’s model slet ikke har været hensigten med loven. Det har det aldrig været«, siger Sten Kristensen, der kalder DHF’s model for »tænkning i systemet og en udnyttelse af mulighederne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce