Annonce
EM i håndbold 28. jan. 2012 KL. 08.04 opdateret 28. jan. 2012 KL. 11.05

Hooligan angriber EM-spiller med kasteskyts

Den serbiske EM-spiller Zarko Sesum risikerer at miste øjet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Semifinalen mellem Kroatien og Serbien ved håndbold-EM i Serbien fik et alvorligt efterspil sent fredag aften.

Den serbiske håndboldspiller Zarko Sesum blev efter kampen ramt af en dartpil i øjet, som en tilskuer kastede fra tribunen i Beogradska Arena, fortæller den kroatiske official, Zlatko Skrinjar.

Dartpilen skulle være sendt af sted mod den kroatiske stjerne Ivano Balic, men ramte i stedet Zarko Sesum, som nu risikerer at miste øjet.

»Der var en, som kastede en dartpil fra tilskuerpladserne. Pilen var rettet mod Ivano Balic, men ramte Zarko Sesum. Han er nu på hospitalet. Vi frygter, at han mister øjet«, siger Zlatko Skrinjar.

Tilskuerne sang hadesange mod hinanden
Dermed må holdet efter alt at dømme undvære spilleren, når Serbien tørner sammen med Danmark i finalen på søndag.

Serbien vandt 26-22 over Kroatien i en kamp, som fik bølgerne til at gå højt på lægterne. Tilskuerne sang hadesange mod hinanden, og efter kampen var slut, var der flere serbere, der råbte højlydt efter en gruppe kroater.

»Atmosfæren og smædesangene var modbydelige. Tilskuerne talte om mord og sådan noget. Det er sørgeligt, men desværre forventet«, siger Zlatko Skrinjar.

LÆS OGSÅ Danmark kommer på udebane i EM-finalen

Zarko Sesum spillede kun knap fem minutter af semifinalen mod Kroatien, hvor det blev til to skud mod mål, men ingen scoringer.

Under hele EM har Zarko Sesum haft en betydelig rolle for Serbien. Bagspilleren har spillet over to en halv time i de foreløbige syv kampe og stod til at få en rolle i EM-finalen mod Danmark.

Zarko Sesum har lavet 10 mål på i alt 24 skud i syv EM-kampe, men han har været overskygget af større serbiske profiler som Marko Vujin og Momir Ilic.

Danskerne vandt tidligere fredag aften sin semifinale over Spanien i en kamp, hvor stemningen blandt tilskuerne var anderledes afdæmpet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Efter denne artikel blev publiceret, er der opstået tvivl om, hvad den serbiske spiller blev ramt af. Ritzau er siden kommet med en artikel med det tyske nyhedsbureau DPA som kilde, som hævder, at den serbiske spiller blev ramt i øjet af en flaske. Den serbiske træner, Veselin Vukovic, siger ifølge DPA: »Vi kan kun håbe på, at han bliver klar til at kunne træne med inden finalen«

ritzau

Annonce
Politik
24. maj. KL. 02.58
topmøde. EU's stats- og regeringschefer har været samlet til et ekstraordinært møde i Bruxelles, som begyndte klokken 19 og sluttede omkring klokken 01. - Foto: GEERT VANDEN WIJNGAERT/AP

Thorning øjner vækstpakke trods uenigheder

Den franske præsident møder modstand mod de såkaldte euroobligationer.

Internationalt
23. maj. KL. 22.01

Hollywood fik hemmeligt indblik i drabet på bin Laden

CIA har givet stjerneinstruktør detaljer om aktionen mod Osama bin Laden, som nu bliver til en film.

Medier
23. maj. KL. 23.14
Sangskriver. Remee vandt i 2008 det tyske melodigrandprix med nummeret 'Disappear', der blev fremført af gruppen No Angels. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Remee om semifinale: Soluna har stadig sin bedste optræden til gode

Manden bag Danmarks grandprixsang opfattede semifinalen som en generalprøve.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe