Et billede på den ’ultimative’ back kan være Mikkel Hansen. En klassisk skytte, en topscorertype, som også kan dække op. Et andet billede kan være serberen Momir Ilic, som i dag vil udfordre det danske forsvar.

Dét, der kendetegner dem begge, er, at de har nerver af stål. At de kan begå sig i begge ender af banen – og at de kender deres ansvar som skytter.

Hansen og Ilic ved, at selv om ikke alt lykkes for dem undervejs i en kamp – de har en scoringsprocent på henholdsvis 47 og 52 efter de første seks kampe – så skal de blive ved.

»Det er jo derfor, jeg er på banen«, som Mikkel Hansen siger. Og det er også den stærke back, der slår til, når en kamp skal afgøres, og ingen andre kan eller tør. Som Mikkel Hansen gjorde det med Danmarks to sidste mål mod Spanien i semifinalen – umiddelbart efter at have lavet angrebsfejl.

Fyldt med selvtillid
Den internationale topback – eller bagskytten – belastes ikke af tre misbrugte skud på stribe. Han er en ansvarsspiller, der er fyldt med selvtillid. Det tyske landshold har ikke sådan en spiller. Og det har spanierne heller ikke.

Det stod klart i kampen mod Danmark, hvor de spanske spilleres mulighed mod et fladt dansk forsvar bestod i at skyde fra distancen. Og det magtede de ikke.

De fem øvrige roller:

• Målmand:En styrke at være arrogant
• Streg:Det er et job for folk over 100 kilo
• Forsvar:Spillere, der ikke får lov at spille
• Playmaker:Det er orkestrets dirigent
• Fløj:Artisten, der scorer fra 0 grader

FACEBOOKBliv ven med Politiken