Når man taler om at være forsvarsspiller i håndbold, så taler man om de to pladser i midten i opdækningen. Traditionelt udfyldes de af store spillere med en hurtig opfattelses- og reaktionsevne. Det kan være stregspillere, backer, men aldrig fløjspillere.

Og så kan det være specialister, som ikke kan kaldes andet end – forsvarsspillere. Og som aldrig får lov til at deltage i kaste- og gribespillet, bortset fra i nogle enkelte kontraløb, hvor det giver mere mening at søge en scoring end at blive hurtigt skiftet ud med en offensiv spiller.

I en årrække var Lars Jørgensen en sådan specialist på det danske landshold – og han delte opgaven med en anden specialist, Kasper Nielsen, der stadig er et fast element i den danske opdækning.

Lidt af et luksusjob
Han siger selv, Nielsen – efter at have været på banen i næsten tre af det danske landsholds seks spilletimer indtil nu – at det er noget af et luksusjob at være forsvarsspiller. I princippet skal man nemlig kun passe på én spiller: modstanderens stregspiller.

Han skal helst ikke modtage bolden, han skal ’afskærmes’, og så skal stregspilleren stoppes, inden han kommer med front mod målet. For bremses han dér, er konsekvensen ofte straffekast. Det kræver hurtighed og en god evne til at se, hvornår afleveringen til stregen falder.

De fem øvrige roller:

• Målmand:En styrke at være arrogant
• Streg:Det er et job for folk over 100 kilo
• Playmaker:Det er orkestrets dirigent
• Back:Spillerne, der kan afgøre det hele
• Fløj:Artisten, der scorer fra 0 grader

FACEBOOKBliv ven med Politiken