Annonce
Annonce
EM i håndbold

Gudmundsson tager 17 mand med til EM i Polen

Grundet tvivl om et par skader tager Gudmundur Gudmundsson en ekstra mand med til EM i Polen. Kun Nikolaj Øris er ude.

Annonce

EM-udtagelse

De 17 udvalgte

Målmænd: Niklas Landin, THW Kiel, og Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt.

Fløjspillere: Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt, Hans Lindberg, HSV Hamburg, Casper U. Mortensen, HSV Hamburg og Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt.

Streg: Alexander Lynggaard, St. Raphael Var, Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt, Jesper Nøddesbo, FC Barcelona.

Playmakere: Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen, Rasmus Lauge Schmidt, SG Flensburg-Handewitt.

Backer: Mikkel Hansen, PSG Handball Paris, Michael Damgaard, SC Magdeburg, Henrik Møllgaard, PSG Handball Paris, Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg, Peter Balling, Team Tvis Holstebro, Klaus Thomsen, Bjerringbro-Silkeborg.

(Kilde: Ritzau)

Det bliver en trup på 17 danske spillere, som drager af sted til EM i herrehåndbold i Polen.

Det meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF) tirsdag aften, efter at landstræner Gudmundur Gudmundsson har sat navne på den endelige trup.

Kun Nikolaj Øris er blevet siet fra den 18 mand store trup, som i weekenden spillede Golden League i Frankrig.

Må kun have 16 med

Til EM må Gudmundsson kun skrive 16 mand ind, men de skader, som Michael Damgaard og Mads Christiansen døjer med, gør, at han tager en ekstra med til Polen, hvor han så vil have en reserve.

LÆS OGSÅ: Danmark får franske klø og skader i sidste EM-test

Gudmundsson havde udsat sin endelige udtagelse med godt et døgn, da han afventede svar på skaderne hos Michael Damgaard og Mads Christiansen, som de pådrog sig i den afsluttende Golden League-kamp mod Frankrig søndag.

Damgaard slap med forstuvelse

Tidligere tirsdag meddelte Dansk Håndbold Forbund (DHF), at Michael Damgaards ankel kun var forstuvet, hvorfor han var klar til EM, hvis han fik en plads i den endelige trup.

Det fik han, ligesom Mads Christiansen også er meldt frisk nok til at drage med holdet til EM.

LÆS OGSÅ: Damgaard er EM-klar trods klassisk skade

Danmark indleder EM lørdag, hvor Rusland er første modstander. De to øvrige modstandere i puljen er Ungarn og Montenegro.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce