Annonce
Annonce
EM i håndbold

Landin lammer Rusland med storkamp

Danmark fik perfekt start på EM med sejr over Rusland, men det gik for langsomt i starten i en kamp, hvor den danske målmand var i særklasse.

1 af 14. Jesper Nøddesbo har scoret og jubler. Foto: jens dresling

2 af 14. Danmarks Mikkel Hansen og Ruslands Mikhail Chipurin. Foto: jens dresling

3 af 14. Danmarks Peter Balling med Ruslands Sergey Gorbok og Danmarks Henrik Toft Hansen og Ruslands Aleksandr Chernoivanov. Foto: jens dresling

4 af 14. Danske tilskuere på plads i Ergo Arena i Gdansk. Foto: jens dresling

5 af 14. Danmarks Henrik Toft Hansen, Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen med Ruslands Aleksandr Chernoivanov. Foto: jens dresling

6 af 14. Danmarks Landstræner Gudmundur Gudmundsson. Foto: jens dresling

7 af 14. Niklas Landin jubler efter en scoring. Foto: jens dresling

8 af 14. Mads Mensah jubler efter en scoring. Foto: jens dresling

9 af 14. Danmarks Rasmus Lauge Schmidt og Anders Eggert jubler efter en scoring. Ruslands Dmitry Kovalev til venstre. Foto: jens dresling

10 af 14. Mikkel Hansen. Foto: jens dresling

11 af 14. Niklas Landin. Foto: jens dresling

12 af 14. Hans Lindberg jubler efter en scoering. Foto: jens dresling

13 af 14. Glade danske spillere efter kampen. Foto: jens dresling

14 af 14. Trist russisk håndboldfan. Foto: jens dresling

Måske er åbningskampe bare notorisk af svingende kvalitet. Danmarks første kamp ved EM i Polen mod Rusland var i hvert fald en blandet affære med masser af rodet spil, og et opgør, hvor den danske angrebsmaskine kun langsomt kom op i de samme omdrejninger som en tunet racerbil.

Men trods masser af forbehold stod cifrene 31-25 i dansk favør tilbage på lystavlen i den mægtige Ergo Arena i Gdansk efter de 60 minutter, og det er naturligvis det mest væsentlige at hæfte sig ved.

På den led blev det en perfekt åbning på EM-felttoget af de danske herrer, men det må give landstræner Gudmundur Gudmundsson stof til eftertanke, at spillet fungerede langt bedre efter pausen, da hans foretrukne angrebsspillere Mikkel Hansen og Rasmus Lauge sad på bænken.

Lauge kom ind mod slutningen, mens Mikkel Hansen sad hele 2. halvleg og kunne kigge på, da farten blev sat op. Samtidig havde han første parket til et stort show af målmand Niklas Landin, der helt indlysende blev valgt til kampens bedste spiller. Kiel-keeperen stod blændende godt, og han var en helt afgørende faktor i den danske sejr.

Minut for minut:Lidt for meget spænding i EM-åbningen

Gudmundur Gudmundsson havde ikke de store overraskelser i ærmet, da han sendte sine syv foretrukne spillere på banen fra kampens start. Niklas Landin i målet bagved Lasse Svan, Mads Christiansen, Henrik Toft, Henrik Møllgaard (Rasmus Lauge i angrebet), Mikkel Hansen og Anders Eggert skulle i første omgang tage kampen op med den sårede russiske bjørn, hvis seneste resultat var en 19. plads ved VM sidste år.

Siden dengang, hvor Danmark besejrede Rusland i den indledende runde med 31-28 var der skiftet ud på den russiske trænerbænk. Ind er kommet den legendariske stregspiller Dimitrii Torgovanov, der i sin tid som aktiv nåede 219 landskampe for Rusland, og blev dobbelt verdensmester, europamester og olympisk guldvinder.

Selv om han skal bygge et nyd landshold op, der kan genrejse den lige nu sovende kæmpe, var der masser af rutine på mandskabet, der stillede op mod Danmark. Blandt andet den snart 37-årige stregspiller Alexandr Chernoivanov og hans kollega Mikhail Chipurin, som efterhånden er blevet 35 år.

Reserve?  Mikkel Hansen fik ingen spilletid i 2. halvleg. Han scorede 4 gange i 1. halvleg, men virkede usikker i defensiven. – Foto: Jens Dresling.

Men de gamle kunne endnu i 1. halvleg, hvor de i den grad drillede favoritterne. At russerne scorede 13 mål mod Danmark i den første halve time er isoleret set ikke nogen katastrofe. Så forsvarsmæssigt kørte det ganske fint for danskerne, men det var også i høj grad fordi Niklas Landin tog fra i målet.

Kaptajnen stod en meget stærk 1. halvleg og havde 9 redninger – heriblandt to straffekast – på de i alt 22 russiske forsøg lig med en redningsprocent på 41. Det er mere end godkendt og var med til at holde Danmark oven vande i en halvleg, hvor det kneb gevaldigt med skarpheden i angrebet.

Russerne havde held med at forstyrre det danske opspil, og det tvang de danske spillere til at tage nogle ikke helt oplagte skudchancer, som derfor ikke fandt netmaskerne.

Det blev bedre og bedre som halvlegen skred frem, men det var bortset fra stillingen 8-7 til Danmark Rusland, der gennem alle 30 minutter sad i førersædet med danskerne i jægernes rolle.

Mikkel Hansen påtog sig som sædvanlig et mægtigt ansvar, men af hans otte forsøg var det kun halvdelen, der endte i netmaskerne.

RIVALERNE I GRUPPENUngarn vinder sikkert med B-kæden

Når russerne med forholdsvis simple midler kunne bremse det frygtede danske angreb, skyldtes det også, at Danmark spillede alt for langsomt.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson rystede posen i pausen og skiftede ud på fløjene, så Hans Lindberg og Casper U. Mortensen kom på banen, Michael Damgaard afløste Mikkel Hansen og Mads Mensah startede som playmaker.

Der kom mere fart i det danske spil, og på tre minutter havde holdet bragt sig foran 17-14. Rusland kom tilbage ved både 19-19 og 20-20, men fra omtrent halvvejs havde Danmark alligevel det ekstra overtag, som blev afgørende.

Samtidig fortsatte Niklas Landin i målet med at pille gejsten ud af de russiske skytter, og i et enkelt tilfælde kom den danske penalty killer, Kevin Møller på banen og nappede et dansk straffekast.

Styrmand.  Mads Mensah var en af de bedste danskere efter pausen, og leverede mange detaljer, der kastede scoringer af sig. Han bidrog selv med 4 mål i den til tider noget rodede og nervøse forestilling. – Foto: Jens Dresling.

EM's stjerneparade:Mikkel Hansen er i stærkt selskab

Det var dog ikke altid, danskerne formåede at straffe de russerne, når Landin reddede, og derfor skulle vi helt frem til de afsluttende minutter, før kampen blev endegyldigt afgjort. Med fire mål på stribe på lige godt to minutter øgede Danmark fra 24-23 til 28-23.

Det fik stemningen blandt de mange danske tilskuere i Ergo Arena til at stige markant, men de leverede faktisk gennem hele kampen fin opbakning til deres hold.

Mads Mensah, Mikkel Hansen og Michael Damgaard scorede alle fire mål.

Danmark møder mandag Montenegro.

Redaktionen anbefaler

Ungarn vinder sikkert med B-kæden

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce