Annonce
Annonce
EM i håndbold

Danskerne sejrer efter gyserforestilling i Gdansk

Det holdt hårdt, men Danmark afværgede en sensation mod upåagtede Montenegro. Danmark er nu videre til mellemrunden ved EM.

1 af 14. Montenegros Vasko Sevaljevic og Danmarks Mikkel Hansen. Foto: jens dresling

2 af 14. Danmarks Mads Christiansen og Montenegros Vasko Sevaljevic. Foto: jens dresling

3 af 14. Danmarks Lasse Svan Hansen og Montenegros Rade Mijatovic. Foto: jens dresling

4 af 14. Niklas Landin kigger langt efter bolden. Foto: jens dresling

5 af 14. Henrik Møllgaard og Jesper Nøddesbo dækker op. Foto: jens dresling

6 af 14. Montenegros Mirko Milasevic og Danmarks Rasmus Lauge Schmidt. Foto: jens dresling

7 af 14. Anders Eggert jubler efter en scoring. Foto: jens dresling

8 af 14. Danmarks Rasmus Lauge Schmidt mellem Montenegros Vladan Lipovina og Fahrudin Melic. Foto: jens dresling

9 af 14. Danmarks Henrik Toft Hansen jubler efter en scoring. Foto: jens dresling

10 af 14. Montenegros Vasko Sevaljevic og Danmarks Henrik Møllgaard. Foto: jens dresling

11 af 14. Niklas Landin var ikke tilfreds med tilråbende fra nogle af de mange danske tilskuere... Foto: jens dresling

12 af 14. Niklas Landin var ikke tilfreds med tilråbende fra nogle af de mange danske tilskuere... Foto: jens dresling

13 af 14. Landstræner Gudmundur Gudmundsson var vist ikke helt tilfreds.... Foto: jens dresling

14 af 14. Danmarks Niklas Landin og Kevin Møller efter kampen. Foto: jens dresling

Annonce

I en gyser af rang balancerede de danske håndboldherrer på randen af et sensationelt nederlag til Montenegro, og det var kun med det yderste af fingerspidserne, at de rød-hvide sled sig til en sejr på 30-28.

Sejren kom i hus i de afsluttende minutter, da forsvaret i de afgørende situationer fik lukket af efter ellers at have været hullet som en si.

Kevin Møller havde lige de afgørende redninger, som var afgørende, og i angrebet var den nødvendige skarphed til stede.

Lavt dansk bundniveau

Det var de små marginaler som blev afgørende i en kamp, hvor det danske bundniveau ellers var uhyggeligt lavt, og mange af spillerne slet ikke levede op til det, de kan.

Danmark er klar til mellemrunden, og en sejr onsdag vil sende holdet videre i turneringen med fire point.

Før mødet med Danmark havde Montenegro aldrig vundet en kamp ved en EM-slutrunde i syv forsøg – bedste resultat var uafgjort mod Rusland i 2008. Men den statistisk syntes montenegrinerne særdeles opsatte på at få slettet, og de gjorde livet surt for de danske spillere i de første frustrerende 30 minutter.

Det danske tempo var ligesom i 1. halvleg forleden mod Rusland langt fra imponerende. Men endnu værre var det, at skarpheden i de danske afslutninger var efterladt et sted mellem omklædningsrummet og Ergo Arenas lyseblå gulv. Under halvdelen af de danske spilleres afslutninger fandt vej til Montenegros mål, og der var ellers masser af muligheder – i alt 29 gange blev der fyret løs, med 14 mål som det pauvre resultat.

Især venstre side i Montenegros forsvar indbød til afslutninger, og det udnyttede det danske hold klogt i kampens start, hvor fem mål af Lasse Svan og Mads Christiansen sørgede for optur på tilskuerpladserne.

Offensivt forsvar fra Montenegro

Montenegro satsede offensivt i forsvaret, og det bekom ikke de danske spillere. Mikkel Hansen havde det meget svært, selv om han forsøgte som vanligt fra distancen. Et mål på seks forsøg blev udbyttet på en aften, der ikke var den danske stjernespillers.

Til gengæld ofrede PSG-spilleren sig 100 procent, hvilket kom til udtryk i et fornemt returløb, hvor han opfangede bolden og satte gang i en kontra, som resulterede i dansk scoring.

I målet kunne Niklas Landin ikke leve op til den fornemme indsats mod Rusland, og efter 16 minutters spil tog han plads på bænken og blev erstattet af Kevin Møller.

Montenegro spillede også langsomt med meget lange angreb, og det havde de stort held med. Ligesom danskerne troede, de havde kontrol og fik oparbejdet en føring på to mål. Slog Balkan-folkene til sådan lidt i ubemærkethed.

Det var ikke specielt opfindsomt, hvad montenegrinerne diskede op med, men det var effektivt.

Stillingskrigen fortsatte

Efter et pusterum og en pause kom det danske hold tilbage med fornyet energi, og i løbet af knap to minutter havde de vendt pausestillingen 14-16 til en føring på 17-16. Nu kører det, tænkte de mange danske fans i den flotte Gdansk-arena, og de tidligere dobbelte europamestre kom da også flere gange foran med to mål, men hele tiden svarede outsiderne fra Montenegro flot igen.

Og minsandten om ikke Montenegro efter 14 minutters spil var tilbage i førersædet ved 22-23. Av, av, av. Mikkel Hansen og Henrik Toft svarede hurtigt igen, og så drønede ’Den knaldrøde gummibåd’ gennem hallen.

Med 13 minutter igen kom Kevin Møller atter på banen efter at Landin blot havde haft en enkelt redning på 10 forsøg, men stillingskrigen fortsatte, og det var et spørgsmål om, hvem der brændte først, så et af holdene kunne komme foran med to mål.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce