SELVTILLID. Mads Mensah (forrest) og Rasmus Lauge spiller godt for deres klubber, og det spil er bragt med til landsholdet.
Foto: DRESLING JENS

SELVTILLID. Mads Mensah (forrest) og Rasmus Lauge spiller godt for deres klubber, og det spil er bragt med til landsholdet.

Danske mænd i storform efter masser af spilletid

De danske EM-spillere har gjort det godt i deres respektive klubber, og den form har de taget med sig til landsholdet.

EM mænd

Vinterens traditionelle vejrlig med temperaturer omkring frysepunktet har ligesom i Danmark lagt sig over Gdansk og omegn. Derfor er området i byens udkant ved marinaen stort set mennesketomt bortset fra de arbejdere, som knokler på et par byggepladser, og hvor huse langsomt skyder op fra den frosne jord. Det er også her, den mægtige Ergo Arena dominerer skylinen, og hvor de danske håndboldherrer i aften tager fat på EM-slutrunden med en kamp mod Rusland.

Ikke langt fra hallen, på Hotel Mercure, holder de danske landsholdsspillere til, og truppen stråler af en tro på egne evner blandet med en rastløs ivrighed efter at komme i gang med turneringen.

LETTELSE:

For det er en slutrunde, det danske hold har forberedt sig til siden VM for et år siden. Og det er samtidig en turnering, som både landstræner Gudmundur Gudmundsson og alle spillerne har store forventninger til. En plads i semifinalen er målsætningen, og den skal blandt andet indfries via noget af det sprudlende, opfindsomme angrebsspil, landsholdet har excelleret i på det seneste.

Det kan godt være, at vores angreb spiller meget seværdigt, og det kan godt være, at det er det, folk gerne vil se, men det er forsvaret, som vinder mesterskaberne

Men en tese om, at det danske landshold kan vinde alle sine EM-kampe på flot angrebsspil, køber en af offensivens iscenesættere, playmaker Rasmus Lauge, ikke.

»Nej, overhovedet ikke. Jeg føler netop, at det er i forsvaret, vi skal vinde kampene som altid. Det kan godt være, vores angreb spiller meget seværdigt, og det kan godt være, det er det, folk gerne vil se, men det er forsvaret, som vinder mesterskaberne«, slår Flenburg-spilleren fast.

Og landsholdets anden playmaker, Mads Mensah fra bundesligaklubben Rhein-Neckar Löwen, er enig med sin kollega.

EM-BUD:

»Det er altid en synergi mellem forsvar og angreb. Angrebet har set godt ud indtil videre, men vi skal også have et forsvar op at køre, hvis vi skal vinde de her kampe«, siger Mads Mensah.

Trods forbeholdene og understregningen af forsvarets vigtighed er de to playmakere dog enige om, at Danmark har ageret besnærende i offensiven og stort set spillet sig frem til åbne målchancer i hvert eneste angreb.

Og når den danske angrebsmaskine har fungeret så velsmurt, hænger det ifølge Mads Mensah og Rasmus Lauge tæt sammen med spillernes hverdag i de forskellige klubber rundtomkring i Europa. For det er her, storformen hos de danske landsholdsspillere er blevet grundlagt, og for eksempelvis Lauges vedkommende hænger det aktuelle niveau sammen med sidste års klubskifte fra THW Kiel til Flensburg Handewitt.

GUDMUNDSSON:

»Mit klubskifte har været altafgørende for, at jeg har haft den her halvsæson, som jeg nu har haft. Jeg synes, det er gået rigtig fint, og jeg har været superglad for mit skifte, så selvfølgelig har det haft betydning for mig. Jeg spillede jo også meget i Kiel, indtil jeg blev skadet, men det var bare en helt anden spillestil. Med mit skifte håbede jeg på en masse spilletid og på, at den spillestil, de har i Flensburg, passede bedre til mig. Og det har den jo vist sig at gøre. Den ligger bedre til mig som spiller, og den gør nogle kompetencer, som jeg i forvejen havde, bedre«, siger Rasmus Lauge, der mod Montenegro på mandag spiller sin landskamp nummer 75.

God læretid i udlandet

Efter en første sæson hos Rhein-Neckar Löwen uden så meget fast spilletid har også Mads Mensah fundet sine ben at stå på hos Bundesligaens aktuelle førerhold.

»Først og fremmest har jeg spillet mere, fordi jeg har spillet bedre. Sidste år spillede jeg efter, hvad jeg havde gjort mig fortjent til, og det har jeg så også gjort i år. Men et år, hvor du lærer nye holdkammerater at kende, lærer tempoet, niveauet og modspillerne at kende, har selvfølgelig hjulpet meget. Og så har vi fået nogle nye muligheder i spillet, som bekommer mig noget bedre, og det er alt sammen med til at skubbe én i den rigtige retning«, siger Mads Mensah.

SIKRING:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Modstanderne vil forsøge at bremse det danske angrebsspil, og det kan de gøre på flere forskellige måder. En af dem er at mandsopdække den store danske stjerne Mikkel Hansen, der ligesom Lauge og Mensah har vist forrygende form hele efteråret og vinteren.

Men de to danske playmakere tror alligevel, at de kommende EM-modstandere vil tænke sig om en ekstra gang, inden de griber ud efter det værktøj i håndboldens mangfoldige redskabskasse.

Styrke trods mandsopdækning

»Når han (Mikkel Hansen, red.) spiller så godt, er det selvfølgelig et alternativ at tage ham væk, men på den anden side, så alle hold til VM sidste år, at når de gjorde det, gjorde det ikke nogen forskel for os. Vi var rigtig dygtige til at løse det sidste år. Det kan godt være, de tør prøve det igen, men jeg tror stadig, vi har redskaberne til det og løser det lige så godt som sidste år«, siger Rasmus Lauge.

Om russerne skal nyde noget af at forsøge sig med en mandsopdækning, vil vise sig i aften.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Fem historier fra udlandet

    Et selvmordsangreb har rystet Kabul, hvor mindst 24 personer meldes dræbt.

    I Sverige er det store samtale-emne en it-skandale, som potentielt kan vælte den svenske regering.

    I USA står amerikanerne op til dagen, hvor Trumps svigersøn skal afhøres om sine relationer til Rusland.

    I Mellemøsten øges spændingerne mellem Israel og den arabiske verden, efter to er blevet dræbt på Israels ambassade i nabolandet Jordan.

    I Tyrkiet indledes i dag en sag mod 17 journalister. De risikerer op til 43 års fængsel.

Annonce