glædesrus. Publikum får hele pakken i 'Boxen' i Herning, hvor håndboldfans møder frem i god tid til pølser og kampoptakt.
Foto: JENS DRESLING

glædesrus. Publikum får hele pakken i 'Boxen' i Herning, hvor håndboldfans møder frem i god tid til pølser og kampoptakt.

EM mænd

EM-glædesrus: I Herning bliver pølserne kørt ind på paller

'Boxen' i Herning har fundet den rette opskrift til at sælge glæde og store oplevelser.

EM mænd

Lægger mørket sig som en tung dyne over dig om morgenen, så du ikke orker at forlade den varme seng? Og er et latterkursus ikke lige dig?

Så skulle du tage et smut forbi 'Boxen' i Herning. Her er nemlig liv og glade dage, når EM-showet er i gang.

Underholdning i hæsblæsende tempo Sådan har det været hele ugen, og torsdag var heller ikke nogen undtagelse, da Danmark spillede sig videre til mellemrunden med en sejr på 33-29.

Læs også

Når man kigger på den store firkantede måltavle, der er solidt forankret til 'Boxens' tag, vil det gå op for en, at man netop har været vidne til underholdning, når det er bedst.

Foto: JENS DRESLING

Ikke fordi det store drama udspillede sig. Nej, nærmere fordi kampen blev spillet i et hæsblæsende tempo med mange mål til følge. Og scoringer er noget der går én glad.

Pølserne kommer på paller - ikke i kasser
Noget andet, der gør de fleste glade, det er mad. Og det er der rigeligt af i 'Boxen'. Her knokler omkring 500 personer for, at mad og håndbold kan blive forenet i et stort glædes-mekka.

Faktisk er der seks personer, som står hele dagen og smører sandwiches til de 10.000 personer, der i løbet af sådan en aften køber et måltid.

Læs også

»Uanset hvordan man vender og drejer det, vil folk altid have pølser«, siger Jyske Bank Boxens restaurantinspektør Nicolai Jochumsen, der ikke vil komme nærmere ind på de konkrete salgstal, men afslører, at importen af pølser ikke bliver gjort op i kasser men derimod i antal paller.

Hvis det ikke er en fransk eller en ristet, der kan gøre dig glad i låget, tilbyder de mange boder også alt fra sushi til chili con carne.

Publikum vil have hele oplevelsen med
Skulle det solide sortiment af mad og drikke ikke være i nærheden af at have gjort dig tilfreds med tilværelsen, er der ikke mere end ti meter fra pølsevognene til der, hvor det for alvor bliver skægt. Nemlig håndboldarenaen.

Foto: DRESLING JENS

Her er der fest. Og man skulle umiddelbart ikke tro det. Men de to ting har for restaurantinspektøren vist sig at have en besynderlig sammenhæng.

Karakterbogen

Annonce

»Folk er kommer i bedre tid end til EM for kvinder (i 2010 red.), fordi de vil have hele oplevelsen med. Og så spiser og drikker de mere. Tempoet på banen afspejler det salg, der er i boderne«, forklarer Nicolai Jochumsen.

Lyden af 14.000 mennesker er fantastisk
Når de mange gæster er blevet udstyret med deres aftensmåltid og har indfundet sig på deres pladser, er det for alvor tid til at få gjort noget ved humøret.

Det sker ved turneringens helt egen trommeslager, som inden Danmarks kampe har til formål at gejle en stemning op blandt publikum.

Læs også

Og dét kan han. For når 14.000 mennesker finder ud af, hvor højt det lyder, når alle klapper i takt, spreder der sig en glædesrus, der omdannes til eufori, så snart spillerne betræder det gule halgulv.

Glæde og jubel skal vedligeholdes
Så er 'Boxen med glæde' blevet åbnet. Der er smil så langt øjet rækker. Fra unge til gamle. Men glæde er en finurlig størrelse, der har det meget at forsvinde, hvis man ikke vedligeholder den. Men det er der også råd for på den jyske hede en torsdag aften.

Foto: DRESLING JENS

Der er nemlig ansat en halspeaker til hele tiden at få publikum til at synge de danske drenge fremad.

Læs også

Det hele bliver derfor én stor selvforstærkende effekt, hvor den gode stemning får tændt op under håndboldlandsholdet, som til gengæld scorer masser af mål til publikums store begejstring.

Glad i 'Boxen'

Og når dette bliver akkompagneret af den traditionsrige 'bølge', er der ingen grænser for, hvor glad man kan blive af at være i 'Boxen'.

For det er, hvad man bliver i Herning i disse dage.

Folk bliver glade af at se Mikkel Hansen og co. tæske den ene modstander efter den anden. Man bliver glad af, at se og opleve den stemning der hersker før, under og efter kampene, hvor folk er kommet fra nær og fjern for at have det godt.

Kampreferat

Og heldigvis er landsholdet også klar til at bidrage, da de ubesejrede har sat kursen mod tre nye kampe i mellemrunden, som på lørdag tilfører endnu et stænk af livsglæde til de 14.000 tilskuere, der har sikret sig billet til den udsolgte kamp.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce