Der lyder ingen beklagelser fra landstræner Per Bäckman, efter at en af hans stærkeste spillere, Jannik Hansen, er blevet idømt en spilledags karantæne ved ishockey-VM.
En hård tackling bagfra mod en tjekkisk spiller sendte Hansen to minutter i straffeboksen i slutningen af fredagens kamp, men det internationale ishockeyforbund (IIHF) valgte derudover lørdag at tildele danskeren karantæne i søndagens kamp mod Italien.




























