Annonce
Annonce
Annonce
Ishockey 15. maj. 2012 KL. 14.33

Slidte danskere gemte kræfterne til masseslagsmål

Danmark var uden chance, da Norge skruede tempoet i vejret ved VM-ishockey.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et voldsomt slagsmål sidst i anden periode var det eneste aftryk, det danske ishockeylandshold fik sat på den afsluttende VM-kamp mod Norge i Stockholm.

Slagsmålet kostede blandt andet NHL-profilen Jannik Hansen matchstraf, men kunne ikke fjerne indtrykket af et mat og nedslidt dansk VM-hold, der til slut måtte forlade isen med et nederlag på 6-2.

Dermed slutter Danmark på en 13.-plads ved VM langt fra målsætningen om en kvartfinaleplads.

LÆS OGSÅEndelig optur ved de brændtes chancers VM

Kampfakta

Danmark-Norge 2-6 (0-0, 0-5, 2-1)
Mål: 26.12 min.: 0-1 Lars Erik Spets (Morten Ask, Matias Olimb), 27.29 min.: 0-2 Morten Ask (Ken André Olimb, Andreas Martinsen), 35.35 min.: 0-3 Per-Åge Skrøder (Patrick Thoresen), 37.53 min.: 0-4 Jonas Holøs (Mads Hansen, Patrick Thoresen), 39.39 min.: 0-5 Patrick Thoresen (Andreas Martinsen, Jonas Holøs), 43.03 min.: 1-5 Morten Madsen (Philip Hersby), 47.50 min.: 2-5 Morten Poulsen (Philip Larsen), 55.39 min.: 2-6 Mats Trygg (Patrick Thoresen, Per-Åge Skrøder).
Udvisninger: Danmark 5x2 min., 1x5 min., 1x10 min. og 1x20 min., Norge 6x2 min. 1x10 min.

Alligevel ser landstræner Per Bäckmans mandskab ud til at opfylde en anden af VM-målsætningerne; at avancere en plads på verdensranglisten og dermed sikre dansk hjemmebane i OL-kvalifikationen til februar næste år.

Det er definitivt sikkert, hvis ikke Frankrig overrasker mod Slovakiet senere i eftermiddag.

Bäckman ændrede indstilling
Landstræner Per Bäckman var så lettet og udmattet efter den danske sejr over Letland i går, at han kaldte dagens opgør for en træningskamp, men efter en god nats søvn og et blik på verdensranglisten havde svenskeren fået sig overbevist om, at VM »ikke er en social virksomhed«.

Derfor måtte reserven Morten Eskesen igen finde sig i en dag uden spilletid, mens målmand Frederik Andersen igen blev sat mellem stængerne efter den gode kamp mod Letland mandag aften.

LÆS MEREGreen: Vi er for gode til at rykke ud

Hvis intentionen var at give nordmændene en hård kamp om sejren, så virkede det ikke helt åbenlyst, da kampen først blev sat i gang. Spillet var rodet og uden nerve, men heldigvis for danskerne, så havde det norske hold heller ikke fået gnedet søvnen ud af øjenkrogen til det tidlige opgør.

De få gange de to mandskaber fik spillet sig frem til kvalificerede scoringschancer viste målmændene Lars Haugen i det norske mål og Frederik Andersen i den anden ende stor sikkerhed og klasse.

Norsk tempo knækkede Danmark
Det billede ændrede sig i tredje periode. Nordmændene satte en smule mere tempo på spillet, og det kunne danskerne ikke holde til og inden perioden var omme, havde Frederik Andersen fisket pucken ud af nettet fem gange.

Hvad danskerne ikke havde af slag med staven, det havde de til gengæld i nævnerne.

LÆS MERENorsk VM-profil tager hjem til fødende kone

Sidste i anden periode hakkede norske Mats Trygg staven ned over benet på Frans Nielsen, og selv om dommerne straks signalerede en straf til den norske back, så satte det så meget ild i de danske sind, at der i løbet af få sekunder lå otte-ti spillere i en dynge ved det norske mål i en blanding af boksning og brydning.

Danske Jannik Hansen var så ivrig i den disciplin, at han trak en fem minutters udvisning, mens han selv blev sendt tidligt i bad af dommerkvartetten.

Fire andre spillere måtte tage plads i straffeboksen efter slagsmålet.

Morten Madsen og Morten Poulsen reducerede to gange i tredje periode, men spænding blev der aldrig om udfaldet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken