Annonce
Annonce
Annonce
Ishockey 6. jun. 2012 KL. 16.48

Russisk legende død af indre blødninger

En af de fem medlemmer af Sovjets bedste hockey-kæde, Vladimir Krutov, er død.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det russiske ishockey-ikon Vladimir Krutov er død på et sygehus i Moskva.

Vladimir Krutov blev 52 år.

Russeren var en af de fem legendariske medlemmer i den såkaldte KLM-kæde for det Sovjet-mandskab, der fejede næsten alle trofæer ned i favnen i 1980'erne.

Indre blødninger
Ifølge vesti.ru blev Krutov pludselig dårlig i søndags og bad sin kone ringe efter en ambulance.

Han blev bragt til hospitalet i Moskva, hvor han ifølge det internationale ishockeyforbund døde af indre blødninger i maven i dag.

Læs ogsåEn legende skal genrejse stormagten

Vladimir Krutov var dobbelt olympisk mester og vandt VM med Sovjet fem gange.

En af spillets største
Som en af de store stjerner fra KLM-kæden var Krutov en af spillets største stjerner. Efter sin debut på landsholdet i 1979 spillede han med for Sovjet gennem de succesrige 1980'ere og vandt ligeledes 11 nationale mesterskaber med CSKA Moskva.

KLM-kæden fik navn fra de tre første medlemmer af kæden, Vladimir Krutov, Igor Larionov og Sergei Makarov.

Vladimir Krutov sluttede sin karriere i svensk ishockey og blev derefter træner.

Bliv ven med Politiken