Annonce
Annonce
Annonce
Ishockey 12. maj. 2010 KL. 15.59 opdateret 12. maj. 2010 KL. 18.29

Danmark taber i tysk inferno

Danmark får maksimalt tre point med over i VM-mellemrunden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmark-Tyskland 1-3

Kampen i tal

1-0 Philip Larsen (3,40 minut) (assist Regin & Damgaard)

1-1 Marcel Goc (8,40 minut) (assist Holzer)

1-2 Felix Schutz (33,28 minut) (assist Krueger)

1-3 Nicolai Goc (35,09 minut)

Udvisninger: Danmark 7x2 min. Tyskland 6x2 min.

Tilskuere: 18.623

Skud: 24-30

Det danske ishockeylandshold kom efter de meriterende sejre over Finlands og USA ned på jorden igen, da det i den tredje gruppekamp i Köln mod de tyske VM-værter blev til et nederlag på 3-1.

Philip Larsen sendte ellers Danmark i front efter bare fire minutters spil, men tyskerne kom sig hurtigt og satte i resten af perioden danskerne under massivt pres.

Det førte til en udligning midt i perioden og af det evigt hujende hjemmepublikum blev de aggressive og tændte tyskere båret frem til en sejr, der blev holdt nede på to mål af en velspillende Patrick Galbraith i det danske mål.

Tyskland følger med Danmark i mellemrunden
To scoringer i 2. periode gav hjemmeholdet masser af selvtillid og gjorde det svært for danskerne, som slet ikke ramte det niveau, der kastede sensationssejre over Finland og USA af sig.

Med nederlaget til Tyskland, som også er klar til mellemrunden, kan Danmark maksimalt tage tre point med over i mellemrunden, der indledes på fredag.

Danmark får tre point med over, hvis Finland i aften besejrer USA, mens det blot bliver til to point, hvis amerikanerne vinder opgøret mellem OL's nummer to og tre. Matchen begynder kl. 20.15.

_____________________________________

DANMARK-TYSKLAND - KAMPEN MINUT FOR MINUT

3. PERIODE

Minut

60. Regin rammer stolpen...

59. Tysk udvisning. Danmark har taget timeout og landstræner Per Bäckman er ved at instruere spillerne. Galbraith er gået ud - Danmark spiller med seks markspillere.

57. Nichlas Hardt er tæt på at nå pucken tæt under mål, men ak nej...

56. Tyskland trækker sig en anelse tilbage på banen og Danmark får mulighed for at presse. Men det er nok for sent...

53. 18.623 tilskuere er på plads i Köln.

52. Tyskerne rammer overliggeren. De er tættere på 4-1 end Danmark er på en reducering.

51. Ny dansk udvisning. Denne gang er det Jesper Damgaard. Nederlaget til Tyskland er ved at være en kendsgerning.

51. Danmark kommer gennem undertalssituationen uden de helt store problemer.

49. Philip Larsen skal en tur i straffeboksen efter lidt stokkekamp med en tysker.

48. Intet tyder på, at Danmark skal få reduceret. Tyskerne står godt i defensiven og tilspilelr sig hele tiden muligheder.

46. Tyskland får ikke bygget ordentligt op i power play.

44. Dommeren signaliserer en dansk udvisning. Det kan blive afgørelsen. Morten Madsen skal i straffeboksen.

42. Fra spids vinkel rammer en dansk spiller ydersiden af stolpen. Tyskland er fuldtallige igen.

41. Det er op ad bakke i de (måske) sidste 20 minutter mod Tyskland. Nede med 1-3 og med 18.000 skrigende tyske fans mod sig, skal der en præstation af de helt store til, hvis Frans Nielsen og co. skal have point. Efter to perioder hedder skudstatistikken 23-18 i tysk favør. Danmark indleder 3. periode med halvandet minuts overtal.

___________________________

PAUSE

Danmark-Tyskland 1-3

Efter et massivt pres får VM-værterne scoret to gange i 2. periode og ligner et hold der er på vej i mellemrunden. Den danske offensiv har været stort set ikke eksisterende. Der venter hårdt arbejde, hvis Danmark skal have den tredje sejr i træk. Danmark indleder 3. periode med et et halvt minut i overtal.

»De presser os hele tiden og vi har svært ved at komme ud af det«, vurderer Peter Regin overfor TV2Sport.

__________________________

2. PERIODE

Minut

40. Tysk udvisning. Et lille halvt minut resterer der af 2. periode.

39. Galbraith har en redning af de helt store og holder Danmark inde i kampen. I den anden ende er Regin tæt på. Der er knald på i Köln.

39. Danskerne er ved at have smidt skuffelsen fra sig og er så småt ved at bygge et lille pres op. Tyskland fører 22-16 i skud.

36. MÅL 3-1 til Tyskland. Galbraith halvklarer og pucken danser over målstregen til 3-1-føring. Øv, den er svær at sluge for danskerne.

36. Er der mål til Tyskland? Dommeren må tage video til hjælp...

35. Danmark får en stor mulighed for at udligne med det samme, men den tyske keeper står godt. Det samme gør Galbraith i den anden ende af banen.

34. MÅL 2-1 til Tyskland... Målscorer var Felix Schutz, der var fri inde foran mål. Det er første gang Danmark er bagud i denne VM-turnering.

33. Stjernerne Frans Nielsen og Peter Regin har svære arbejdsbetingelser og det danske spil glider ikke rigtigt.

32. Nichlas Hardt får en uventet kontramulighed, men bliver tacklet. Tyskerne slipper for udvisning.

31. Tyskland dominerer matchen i Köln. Danmark er under nærmest konstant pres, men den danske defensiv holder stand. Men hvor længe?

30. Danmark er kommet lidt bedre med og har forsøgt sig et par gange på den tyske keeper. Tyskerne fører 15-9 i skud.

28. Danmark har blot haft fem skud på mål i 2. periode. Det er foruroligende.

27. Jesper Damgaard får ikke gået hårdt nok til en tysker, men Danmark slipper med skrækken og klarer 5 mod 4-spillet med bravour.

26. Det danske undertalsspil er ikke optimalt. der tages for store chancer i det fremadrettede.

25. Dommeren har armen i vejret og signaliserer, at der er en dansk udvisning på vej til Nichlas Hardt.

24. Tyskerne kommer til skud på højrekanten, men Galbraith har intet besvær med at afværge.

23. Bortset fra et optimistisk tysk forsøg fra spidsvinkel, så er der intet nævneværdigt at berette fra de første to minutter.

21. 2. periode er i gang. Tyskland havde 11 forsøg på mål i 1. periode, mens Danmark blot havde fire.

____________________________

PAUSE

Efter total dansk dominans i den indledende fase mod Tyskland og en lynscoring af Philip Larsen, er VM-værterne kommet ind i kampen og har haft overtaget, siden de udlignede midtvejs i 1. periode, hvor Frans Nielsen kortvarigt måtte forlade isen med blodet løbende fra hovedregionen.

Nøglespilleren er dog klar igen. Den danske målmand Patrick Galbraith har haft flere store redninger og holder Danmark inde i kampen.

Philip Larsen siger til TV2Sport, at målet til 1-0 i en 5 mod 3-situation var en 'næsten' indøvet detalje.

____________________________

1. PERIODE

Minut

19. Danmark er fuldtallige igen. Pausen nærmer sig.

17. En ny dansk udvisning kan bane vej for en tysk scoring få minutter inden periodens afslutning. Frans Nielsen skal til afkøling.

15. Peter Regin har et lumsk forsøg på mål. Skudstatistikken siger 9-4 i tysk favør.

14. Frans Nielsen er tilbage. Han har fået en flænge - hvilken jernmand.

14. Det tyske pres er aftagende og Danmark er ved at komme på fode igen. Frans Nielsen har ikke været på isen siden han gik blødende ud.

11. Både Danmark og Tyskland har en spiller i straffeboksen.

11. Det brænder på foran det danske mål. Tyskerne er i den grad vågnet op - men målmand Patrick Galbraith bevarer roen. Hvad der er værre er, at Frans Nielsen skøjter blødende fra isen. Han har tilsyneladede fået en skøjteklinge i ansigtet.

10. Morten Green laver en stor fejl, der er ved at koste endnu et tysk mål

9. MÅL Tyskland scorer til 1-1. Med en dansk spiller i straffeboksen får Tyskland udlignet. Taget er ved at lette i Köln.

9. Tyskerne har et forsøg fra distancen, men Galbraith griber sikkert.

9. Dansk udvisning. Jesper Damgaard er sendt til afkøling for en holding. Den danske penaltykiller-formation gør sig klar.

8. Tyskerne kommer gennem undertalssituationen.

6. Der er lidt over et minut tilbage af den danske overtalssituation.

5. Ny tysk udvisning. De canadiske dommere sender igen en tysker i straffeboksen og publikum buher.

4. MÅL 1-0 til Danmark Philip Larsen står klar tæt under mål og straffer tyskerne med det samme. Peter Regins slagskud banede vej for 1-0-scoringen.

4. Danmark er nu 5 mod 3 efter ny tysk udvisning.

3. Danmark har stadig et lille minut tilbage i spillet 5 mod 4.

2. Danmark er i overtal efter en interference mod Lykkeskov.

2. Det danske pres fortsætter. Morten Green har haft en ok mulighed, men får ikke trykket af i tide. Tyskerne er småfrustrerede.

1. Matchen er i gang... Morten Madsen har en god mulighed efter bare 20 sekunder. Dansk pres fra start.

_________________________________________

16.11 De to hold skøjter ind på gigantarenaen i Köln, hvor 18.500 fans er på plads.

16.05 Landstræner Per Bäckman har givet genvalg til Patrick Galbraith i det danske mål og forudser en vanskelig kamp mod tyskerne.

LÆS OGSÅGenfødt målmand har lukket munden på kritikere

»De er ikke bedre end hverken Finland eller USA, så det er 50-50«, vurderer svenskeren overfor TV2Sport.

Optakt
Efter de to sensationer mod OL-medaljetagerne Finland og USA er de isnende kolde danske hockeymænd klar til at hende den tredje VM-sejr i træk i Köln mod værtsnationen.

LÆS OGSÅDanmark leverer et sandt VM-mirakel og Ny sensation sender Danmark i mellemrunden

Tyskland skal vinde, hvis de vil undgå at deres mellemrundeskæbne afgøres i matchen mellem Finland og USA senere i aften - og med 18.500 fans på lægterne har VM-værterne maksimal opbakning mod Peter Regin og co.

Politiken.dk følger kampen live fra kl. 16.15.

Angriberen Kim Staal er tiltænkt en mindre væsentlig rolle i kampen mod tyskerne. Veteranen har i denne sæson haft problemer med ryggen og hans form er ifølge landstræner Per Bäckman ikke tilstrækkelig i øjeblikket.

Duus har smerter
Alexander Sundberg overtager Staals plads, mens Kasper Degn rykker fra fjerdekæden op på Kim Staals plads i tredjekæden sammen med Morten Gren og Julian Jakobsen. Det betyder, at Alexander Sundberg skal spille med Thor Dresler og Kim Lykkeskov i fjerdekæden.

LÆS OGSÅBäckman hviler veteranerne

Derudover sidder Jesper Duus over, fordi han stadig er plaget af smerter ved ribbenene, hvilket betyder, at Danmark blot har seks defensivspillere til rådighed mod Tyskland.