Annonce
Annonce
Sport 21. dec. 2007 KL. 09.35

DIF nedjusterer OL-forventningerne

Seks medaljer er nu den officielle målsætning for dansk idræt ved næste års OL i Beijing.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Håndboldkvindernes manglende kvalifikation og et par markante idrætskvinder, der har stoppet karrieren, vil koste Danmark et par medaljer ved næste års OL.

Det er vurderingen fra Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark, der på et møde torsdag aften reviderede den officielle målsætning frem mod legene i Beijing.

»Efter en vurdering af det seneste halve års resultater og en konstatering af, hvem der er kvalificeret, så er det rimeligt at sætte målsætningen ned til seks medaljer mod de otte, vi havde opstillet i maj«, siger DIF's olympiske chef, Jesper Frigast Larsen.

Seks medaljer svarer til det antal VM-medaljer, Danmark har vundet i de olympiske discipliner i 2007, men det er ikke baggrunden for det reviderede regnestykke.

Lacota og Ørnstedt er forsvundet
»I maj vurderede vi, at vi havde 18-20 realistiske medaljechancer, og så ved vi fra mange års erfaring, at det typisk kun er hveranden eller hver tredje, der bærer igennem«, siger Jesper Frigast Larsen.

»Siden er både cykelrytteren Mia Lacota Bekker og svømmeren Louise Ørnstedt stoppet, det er ikke lykkedes at få kvindeholdene i hverken håndbold eller fodbold med, og vi må konstatere, at vi ikke længere ligger så godt til i hverken taekwondo eller skydning, så nu er vurderingen, at vi har 12-14 reelle medaljechancer«, siger Jesper Frigast Larsen.

Muligheder for nye VM-medaljer
Danmarks VM-medaljer i OL-discipliner i 2007 er vundet af letvægtsdobbeltscullerne for både mænd og kvinder, af bryderen Mark O. Madsen, 4 km-holdet i banecykling, det mandlige håndboldlandshold og mixeddouble i badminton.

Frem mod OL er der VM-stævner i eksempelvis alle de elleve olympiske sejlsportsdiscipliner, så målsætningen kan nu at ændre sig en gang til.

Svømning kan komme på banen
»Når vi kender det endelig hold i juni, kommer vores endelige målsætning. Hvis Lotte Friis fortsætter sin fremgang på langbane, kan hun blive en mulighed«, siger Jesper Frigast Larsen om den nykårede europamester i 800 meter fri svømning på kortbane.

Med de manglende kvindelige medaljekandidater har DIF og Team Danmark rettet blikket mod en trofast medaljeleverandør, letvægtsfireren, der har vundet medaljer ved de seneste tre OL-stævner.

Letvægtsfireren igen igen igen igen
»Det er lidt uden at have dokumentation for det, men vi tror på en fortsat udvikling, så letvægtsfireren atter vil være en medaljekandidat«, siger OL-chefen.

I forvejen hviler der et tungt forventningspres på rosporten, der i Rasmus Quist og Mads Rasmussen råder over de eneste danske verdensmestre i en af de 301 olympiske discipliner.

Annonce
Politik
28. maj. KL. 19.05
Topskat. Færre lærere skal betale topskat efter reformen, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet. - Foto: DALUM ASTRID

Regeringen vil lade 250.000 danskere slippe for topskat

Regeringen vil bruge knap fem milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen med 58.000 kroner.

Danmark
28. maj. KL. 18.25 opdateret KL. 18.34

Aalborgensere evakueret efter voldsom brand

Såvel opgange som en biograf er blevet evakueret. Ingen er kommet til skade.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer