Annonce
Annonce
Annonce
Sport 16. aug. 2008 KL. 06.44

Rekord-OL er slut for de danske svømmere

Jeanette Ottesen blev nr. 11 i 50 meter fri og var som samtlige danskere ikke i stand til at forbedre sig om morgenen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det bedste OL for de danske svømmere i 20 år sluttede med 11.-plads.

Den sikrede Jeanette Ottesen sig i en semifinale i 50 meter fri, der på flere måder var kendetegnende for den danske indsats.

Facit blev én medalje, der er den første til en dansk svømmer i 20 år, i alt to finalepladser, yderligere tre semifinaler samt fire placeringer i top-16 i løb uden semifinaler.

Elleve danske rekorder
Også antallet af danske rekorder er det højeste ved et OL siden 1988. Der blev i National Aquatics Centre sat elleve, der alle som en blev sat i de indledende heat.

Trods sin bronzemedalje var Lotte Friis i finalen med 8.23,03 min. ikke i stand til at svømme op til sin nordiske rekord på 8.21,74min. fra det indledende heat, og det samme var tilfældet, da Jeanette Ottesen i sin tredje semifinale var langsommere end i indledende.

De tre hundrededele sekund, hun var langsommere end sin danske rekord på 24,83 sek., havde dog ingen forskel gjort i semifinalen, hvor hun skulle have svømmet på 24,72 sek. for at være kommet videre.

Ottesen slog Therese Alshammar
I modsætning til, hvad Jeanette Ottesen troede, var svenskeren Therese Alshammar heller ikke i stand til at forbedre sig.

Den svenske tidligere verdensrekordholder havde store problemer med at komme i sin stramme svømmedragt, kom småløbende ind til starten og de spolerede forberedelser resulterede i en tid på 24,96 sek. og en 14.-plads.