Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 27. jun. 2012 KL. 13.30 opdateret 27. jun. 2012 KL. 13.40

Danmark går efter mere OL-metal i London

DIF og Team Danmark mener, der er grund til at håbe på flere medaljer ved OL.

Medaljemålsætningen til OL i London opjusteres fra syv til otte medaljer, fortæller Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark.

På et pressemøde fortæller Team Danmark-direktør Michael Andersen, at foråret har været så godt, at man tror på endnu mere succes i den britiske hovedstad.

Læs ogsåKajakroer bærer Danmarks fane til OL

»Vi betaler gerne overvægt i flyet hjem. Får vi ni eller ti, er vi kun glade for det, men vi vil heller ikke lægge et for stort forventningspres på atleterne«.

Rekorden er fra 1948
Lykkes det at hente otte medaljer, vil det være en tangering af høsten ved OL i Athen for otte år siden, men dog et stykke fra de 20 medaljer, det lykkedes at vinde i London i 1948.

Læs ogsåOL i London bliver mest rent på overfladen

I januar meldte Team Danmark ellers ud, at man kun forventede at vinde syv medaljer ved sommerens OL. Siden har de danske atleter imidlertid leveret præstationer, som giver håb om mere.

»Vi ved, at der skal mere end én medaljekandidat til en medalje. For hver fem-seks kandidater får vi typisk to medaljer«, siger Michael Andersen.

Otte sportsgrene har potentiale
Team Danmark har udpeget otte sportsgrene med medaljepotentiale. Det er badminton, cykling, håndbold, kajak, roning, sejlsport, svømning og tennis.

Læs ogsåPytlick holder to OL-billetter i lommen

Desuden mener man, at det kan lade sig gøre at hente medaljer i bordtennis, brydning, ridning og skydning, selv om det er mindre sandsynligt.

Ved OL i Beijing var målsætningen at hente syv medaljer, og det viste sig at holde stik. Danmark vandt to medaljer af guld, to sølv og tre af bronze.

Læs ogsåOL ændrer ikke saudisk sportsforbud

Takket være de to håndboldlandshold kommer den danske OL-delegation denne gang til at bestå af mere end 110 atleter. Det bliver dermed det største danske hold siden OL i Atlanta.

OL begynder fredag 27. juli, hvor der afholdes åbningsceremoni på det nybyggede olympiske stadion i Londons østlige udkant.

ritzau