Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012

Danskerne stoler på de olympiske idealer om fred, respekt og fairplay

Men de olympiske grundtanker har trange kår i 2012, lyder det fra flere eksperter.

Gem til liste

Hvis man skraber i lakken, skal man ikke lede længe for at finde utallige ting, der strider mod de olympiske værdier

Henrik Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut

De olympiske lege skaber venskaber på tværs af landegrænser. De fremmer fred i verden. Og de øger respekten og tolerancen mellem religioner, kulturer og nationaliteter.

Sådan lyder det i hvert fald fra et flertal af danskerne i en ny meningsmåling, som YouGov har foretaget for Danmarks Idræts-Forbund (DIF). 60 procent er enige i, at OL »skaber venskaber på tværs af landegrænser«, mens kun 4 procent er uenige. 51 procent mener, at OL »bidrager til bestræbelserne om at få en mere fredelig verden« – 13 procent er uenige.

Og kun godt hver fjerde dansker mener, at OL primært er drevet af kampen om at vinde guld eller af kommercielle interesser.

Idealerne er efterhånden lidt udvandede
Men den tro passer dårligt på OL, som legene folder sig ud i 2012, mener idrætshistorikere og -analytikere.

»Det er en smuk, men også lidt naiv tro og i den forstand måske gammeldags. Både fred, respekt og venskaber står i det olympiske charter, så det er væsentligt for selvforståelsen. Men idealerne er efterhånden lidt udvandede«, siger Jørn Hansen, professor i idrætshistorie ved Syddansk Universitet.

På fredag begynder OL i London, og så bliver idealerne om at fremme fred, tolerance og respekt formentlig udtrykt i en storslået åbningsceremoni.

Fairplay og respekt undergraves
I taler og i sloganer. Men bag facaden har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) en række problemer, der ifølge iagttagerne udhuler de olympiske værdier.

»Hvis man skraber i lakken, skal man ikke lede længe for at finde utallige ting, der strider mod de olympiske værdier. Alligevel er summen, at OL står som noget særligt hos folk. Det er paradoksalt«, siger Henrik Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut.

Især to problemer undergraver idealerne om fairplay og respekt.

Bestikkelse og doping
For det første har flere tidligere IOC-medlemmer beviseligt taget imod bestikkelse for at stemme på bestemte værtsbyer.

For det andet er elitesport verden over plaget af, at talrige topatleter doper sig for at høste præmier, penge og prestige – alene ved de seneste to sommer-OL i Beijing og Athen er 46 deltagere taget for medicinsk snyd.

»Hver gang der er problemer med doping eller korruption, er det tegn på, at personlig vinding betyder mere end de olympiske idealer. IOC selv har heller ikke tillid til, at folk lever op til de værdier – for eksempel er der så mange dopingkontroller, at det nærmest er totalitært. Behovet for et enormt sikkerhedsopbud viser også, at der er store trusler mod idealerne«, siger Henrik Brandt.

Økonomien udgør et paradoks
Også økonomien udgør et paradoks. IOC er så opsat på at tjene penge, at organisationen ser bort fra nogle af sine grundtanker for at skaffe de mest lukrative sponsorer. Fra 2009 til 2012 har IOC tjent knap 5,8 milliarder kroner alene på sit olympiske partnerprogram – men så er to af de elleve topsponsorer til gengæld McDonald’s og Coca Cola.

»Når IOC snakker om, at de vil forbedre folkesundheden, samtidig med at McDonald’s og Coca Cola er blandt deres store sponsorer, så slår de sig selv for munden. Det understøtter ikke troværdigheden«, siger Jens Sejer Andersen, international chef for Play the Game, der kæmper for gennemsigtighed i sport.

Paradokser bliver udfordret
På trods af alle paradokserne mener Danmarks Olympiske Komité ikke, at idealerne er udvandede.

»De er udfordret. Derfor skal vi også være endnu mere påpasselige med at sikre, at der træder sanktioner i kraft, når nogen bryder værdisættet. Jo, det er naivt at tro, at det olympiske løser alle problemer, at alle går ind i sporten med de ædleste hensigter, og at vi kan skabe fred bare sådan. Men jeg synes ikke, det er naivt at arbejde for de værdier og tro, at de gavner og skaber respekt mellem nationer«, siger formand Niels Nygaard.

PolitikenPlus
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Tom Tom Runner Cardio GPS Let betjent løbeur med GPS og pulsmåling i håndleddet.

    1.900 kr. Spar 300 kr. Læs mere
  • Fusion S100 Vest Løbevest med vindtæt front, der holder dig varm på overkroppen.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere