Islams fastemåned, ramadanen, er begyndt, og det betyder, at verdens troende muslimer ikke må indtage hverken vådt eller tørt, når solen er på himlen.

Det lyder umiddelbart som en stor hæmsko for de over 3.000 muslimske atleter, der skal deltage i sommerens OL i London.

Men i virkeligheden vil ramadanen ikke betyde noget for en stor del af de muslimske atleter, der vælger at faste under OL. Sådan lyder det fra flere eksperter.

»I forhold til den litteratur, jeg kender, så er der kun en meget lille - eller slet ingen - effekt at måle på eliteudøveres præstation, når de faster, selvom det umiddelbart lyder utroligt«, fortæller sportsdiætist ved Team Danmark Christina Nielsen.

»Men der mangler studier, der ser nærmere på ramadan under udøvelse af højintense sportsgrene og langvarige konkurrencer. Her kan man forestille sig, at for eksempel langvarig konkurrence i varme vil udfordre atleten, der faster«, fortsætter hun.

Atleterne kender deres kroppe
Det bliver ikke registreret, hvor mange atleter, der har planlagt at faste under OL. Men det er et emne, der har optaget den internationale olympiske komité (IOC), der derfor har undersøgt fastens betydning for idrætsfolks præstationsevne.

»Mange vil gå ud fra, at atleter og deres præstationsevne vil lide under en faste, men der er ikke noget usædvanligt ved at dyrke sport under ramadanen«, siger Ron Maughan, professor i sportsernæring og leder af IOC's forskningsgruppe.

»Mange af de atleter, der faster under ramadanen, har gjort det i årevis og ved, hvad deres krop kan klare«, uddyber han.

Dog er tidskrævende discipliner som marathon og ti-løb langt mere krævende end for eksempel 100-meter-løb, lyder det fra Maughan, der peger på, at præstationen her kan være dalende ved faste.

Ifølge Danmarks Idræts-Forbund vil ingen danske atleter faste under OL.