Hvis den tidligere danske speedwaykører Hans Nielsen en dag skulle få den idé at genopsøge åstedet for sin fjerde og sidste individuelle VM-titel vundet på en hundevæddeløbsbane i Londonbydelen Hackney, ville han få sig en overraskelse. For der, hvor slaggerne en efterårsaften i 1995 fløj om ørerne på tilskuerne, ligger i dag en kobberfarvet håndboldhal som en del af den olympiske park, og her skal der fra fredag dystes om guld-, sølv- og bronzemedaljer.

Hundevæddeløbsbanen, der i hine tider altså også blev brugt til speedway, er blot et af ofrene for den storstilede Queen Elizabeth Olympic Park, der i de senere år er skudt op i Stratford blot 5 kilometer fra det centrale London, og selv om håndværkerne lige nu kæmper med at få de sidste detaljer på plads i det mægtige anlægsarbejde, er helheden ikke til at tage fejl af denne eftermiddag i strålende solskin.

Og det er da heller ikke uden stolthed, at David Stubbs, den ansvarlige for legenes bæredygtighed, viser rundt og udpeger det olympiske stadion, svømmestadion, velodromen, hvis buede tagkonstruktion bølger i takt med det bakkede landskab, og basketballhallen, hvor USA’s dream team skal høste nye triumfer.

Skidt, møg, forurening
Da London i 2005 vandt værtskabet for de olympiske lege, var området i Stratford nemlig i en kummerlig forfatning. Det var i bogstaveligste forstand én stor losseplads, hvor de gigantiske mængder industriaffald og almindeligt skidt og møg ikke kun forurenede jorden, men også floden Lea, der bugter sig gennem området.

De følgende to-tre år blev brugt på at rydde op på det 250 hektar store stykke land – et areal, der svarer til Londons Hyde Park og Kensington Gardens sammenlagt.

Over et hundrede års misbrug af jorden siden industrialiseringens start havde efterladt området i en ussel forfatning.

»På et tidspunkt gravede vi 30 meter ned i jorden og fandt en gade fra Victoriatiden. Det tykke lag ovenover var affald«, fortæller David Stubbs.

Lejligheder efter OL
Det er svært at forestille sig i dag, hvor farverige blomster og smukke grønne plæner snor sig ud og ind blandt de olympiske arenaer.

Velodrom.  De danske baneryttere skal forsøge at hente ædelt metal på denne arena. - FOTO: JESN DRESLING

I baggrunden tårner den olympiske by, hvor de første af over 10.000 atleter allerede er flyttet ind, sig op. De nyindflyttede har draperet lejlighedernes altaner med flag alt efter nationalitet, og snart vil også Dannebrog pryde nogle af husene.

»Om en uge vil vi konstant kunne høre jubelbrøl og fest fra de britiske lejligheder«, siger David Stubbs selvsikkert, men dog med et glimt i øjet.

Efter legene vil den nye bydel blive omdannet til 2.800 lejligheder, hvoraf halvdelen udbydes på markedsvilkår, mens resten skal være almennyttige boliger.

Bæredygtighed
På floden Lea drøner et par gummibåde rundt og laver skarpe vendinger, så vandet sprøjter op.

»Med den fart de har på, må det være sikkerhedsfolk. De har fået nogle gummibåde, og så skal de vel også bruges«, griner David Stubbs.

Som ansvarlig for legenes bæredygtighed har han også været med til at planlægge parkens fremtid, der om et år bliver åbnet for offentligheden.

Til den tid vil det dog være et noget andet syn, der møder parkvandrerne. For meget af den nuværende park er kun på plads, mens legene står på. Det gælder blandt andet hockeystadion, de to store internationale pressecentre og dele af svømmestadion, der skal være offentlig svømmehal, hvor alle kan pjaske rundt og drømme om at være Michael Phelps.

Kid Rock kom ind fra højre
Endnu emmer den olympiske park af fred og – næsten ro. På en intimscene formet som en stor muslingeskal i et hjørne af parken bliver nænsom akustisk musik pludselig afbrudt af Kid Rocks brovtende sydstatstoner.

Opmuntret danser David Stubbs videre ned ad stierne i det kuperede terræn, mens ’All Summer Long’ længere fremme afløses af en gammel Bee Gees-traver.

Det er en trup dansere, der på hver sin side af en gigantisk storskærm midt i floden Lea, øver sig på deres trin, inden det går løs på fredag.

Vi er ved at være ved vejs ende på rundvisningen i den olympiske park, da David Stubbs gør holdt ved nogle skraldespande. Det meste affald skal bruges, så en er til papir, en anden til plastik og en tredje til affald, som ikke kan genanvendes.

På en fjerde skraldespand står der ’Poncho’.

»Jo«, forklarer David Stubbs, »så sent som i sidste uge tegnede alt til et vådt OL, så vi fik lavet tusinder af ponchoer, som skal deles ud blandt tilskuerne, men de kunne ikke genbruges sammen med noget andet, så de måtte have deres egen skraldespand«.