Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Nike løbetrøje til ham
Den optimale løbetrøje til ham der kan bruges alene eller som lag på lag til de kolde løbeture.
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 550 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 169 kr.
Alm. pris 200 kr
|
|
Pluspris 255 kr.
Alm. pris 300 kr
|
|
Pluspris 295 kr.
Alm. pris 349 kr
|
|
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 549 kr
|





Heste, grise, køer og får: Drama forud for drømmelignende åbningsshow
Festaften. Fyrværkeri strålede over det Olympiske Stadion under generalprøven den 25 juli. I aften går det for alvor løs, når hele verden retter kameraerne mod OL i London. - Foto: Ben Curtis/AP
Miraklernes Ø er temaet for den filmisk anlagte åbning af legene i London.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Hvad har den 70-årige Paul McCartney tilfælles med to geder, en regnsky, lyden af Sex Pistols og en delegation af atleter fra 204 lande?
Alle disse ting er en del af den britiske filminstruktør Danny Boyles visioner for, hvad der skal være en del af det gigantiske åbningsshow, der skal sparke OL i gang med et britisk brag og det særligt excentriske særkende, der kendetegner Storbritannien.
OL-ÅBNING FREDAG KL. 22
Et tre timers show til 257 millioner kroner
Danny Boyle har været nødt til at trimme en del af showet for at sikre, at de mange tilskuere kunne komme hjem med offentlig transport og atleterne i seng i rimelig tid.
204 nationer deltager i indmarchen, og olympisk neutralitet foreskriver, at de alle får tid på tv-skærmen.
12 heste, 70 får, 10 kyllinger, 10 ænder og 10 gæs og 3 sheepdogs er blandt deltagerne i det store show.
10.000 frivillige deltager som statister.
Paul McCartney lukker showet ned.
Omkring en milliard mennesker ventes at følge med på tv.
Den oscarbelønnede instruktør af ’Slumdog Millionaire’ har fået et budget på 27 millioner pund (257 millioner kroner).
Det har med andre ord kostet mere end en bondegård, men lige præcis den landlige idyl er blandt de ting, de 80.000 tilskuere på stadion kan se frem til at opleve som en del af det store show.
LÆS OGSÅDanmark stiller med barberet trup til OL-åbningen
Instruktøren har foruden omkring 10.000 frivillige tobenede statister skrevet 70 får, tre sheepdogs, to geder, 12 heste og en snes fjerkæ på rollelisten for at vise, hvad den ærkebritiske landlige idyl virkelig har at byde på.
Det bløde bakkede landskab, der bliver anlagt til åbningsshowet, kommer også til at indeholde et stort gammelt egetræ.
Temaet ’Miraklernes Ø’ er en vending lånt fra Shakespeare-skuespillet ’The Tempest’ (’Stormen’), og den skal vise Storbritanniens bidrag til verden i udpluk. Der vil være sekvenser, der blandt andet kommer til at indeholde kricket.
Danskerne
Selv om der er 113 med på det danske OL-hold, skal en stor del i aktion allerede lørdag og får derfor ikke lov at deltage, fordi de mange timer på stadion og den sene sengetid kan gå ud over konkurrencerne.
Ritzau
Hey Jude
Et lydspor med punkbandet Sex Pistols og den store finale med Paul McCartney, der satser på at få samtlige 80.000 mennesker i stadium til at synge med på na-na-na-na-na-na-nah, når han slutter af med 1968’er-hittet ’Hey Jude’, kommer til at være blandt de musiske indslag.
Valget af Danny Boyle som manden, der skulle iscenesætte et britisk visitkort, der bliver set af anslået en milliard tv-seere over hele verden, satte instruktøren på hans livs prøve.
Hans opgave var først og fremmest at vise det bedste af britisk kultur og historie, men også at slippe ud af skyggen fra OL i Beijing for fire år siden, der var en overlegen fremvisning af, hvad for et show Kina kunne stable på benene.
»Man kan ikke slå det show i Kina. Den eneste måde, man kan komme efter det, er ved at rive bogen med regler i stykker og opfinde sin egen måde at gøre det på«, sagde Danny Boyle blandt andet, da han påtog sig den store opgave.
Friktioner
Karakteristisk nok har briten, der også står bag hittet ’Trainspotting’ om narkomaner i Skotland, grebet åbningsshowet an, som var der tale om en film.
»Det hele er planlagt som en filmisk sekvens. Det skal være som at se en film blive optaget for øjnene af sig«, har Danny Boyle forklaret om den store aften.
Men lige akkurat det filmiske aspekt har også været kilden til de største friktioner.
For Danny Boyle har ønsket at bringe sine egne kamerafolk ind under åbningsshowet. Et kamerahold, der ifølge ham har bedre forståelse for den ’følsomhed’, det kræver at filme underholdning frem for Olympic Broadcasting Services’ (OBS) garvede sportskamerafolk.
Det er en disposition, der ikke decideret er modtaget i den fredelige olympiske ånd af chefen for OBS, Manolo Romero, der igennem de seneste mange OL har været chef for alle transmissioner og ikke just er kendt som en stor diplomat.
»Stemningen er elendig«
Kompromiset har været, at det bliver OBS, der filmer de deciderede sportsligt relaterede begivenheder, såsom indmarchen af atleter fra 204 lande.
Der er bare den hage, at det også er OBS, der har fuld kontrol over kameraplaceringerne, og her har Danny Boyle haft store problemer med at kunne få plads til sit produktionsselskabs kamera.
»Stemningen er elendig«, kunne en britisk avis berette i sidste uge.
»På grund af skænderier er prøverne til det store show bagefter«, forklarede en kilde med adgang til stadion i ugen, inden festen går i gang.
En enkel avis mente at vide, at Danny Boyle havde krævet ekstra sikkerhed omkring sig selv, så personale fra OBS ikke ville forstyrre ham i hans arbejde
Det er ikke blevet bekræftet af instruktøren. Men den britiske minister for OL, Jeremy Hunt, har slået uenighederne hen som en bagatel.
»Der er vel altid spændinger bag kulisserne før et stort show. Men jeg er sikker på, at det bliver sensationelt og spektakulært på selve aftenen«, siger han.
Se også
Find din lokale OL-helt
Gå på opdagelse i Danmarkskortet
OL i billeder
Vælg sportsgren
OL for dummies
Jarlners OL
Vil alle de russiske brydere virkelig vinde medaljer for Moder Rusland? Hvorfor måtte Afghanistans første kvindelige bokser ikke bokse i London? Og kan man holde med de syriske atleter?
Politikens interntionale redaktør Michael Jarlner går bag om OL i klummen 'Mit OL'.
Læs mere
OL - 27. juli-12. august
Danmarks OL-hold:
Her er de 113 danske OL-deltagere